Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juli 2025
Men Sofie skreg. Hun vilde ikke hen til Moderen. "Hun er forskrækket," sagde Stella. Hendes Hænder faldt slapt ned. "Gaa, gaa," sagde hun og vendte Ansigtet om. "Gaa!" "Bring dem bort," gentog hun. Da de var gaaet, bad hun Jensen give sig et Spejl. Da hun havde faaet det, sad hun længe med Spejlet i Haanden og betragtede sit Ansigt. "Ja, jeg dør," sagde hun. Sygdommen skred hurtig frem.
Ambrosius Bogbinder, Kong Christierns Barndomsven, der aldrig havde kendt Maadehold i sin Iver for Kongens Sag, han tog Gift! Hans Liv og Energi vendte susende tilbage i sig selv som Bumerangens Bane. Aaret efter døde Jens Andersen Beldenak som en landflygtig i Lybæk. Sine sidste Aar var han rolig, for Alderen faldt paa ham; tilmed var han en Krøbling.
Derinde var der atter saa tyst som før. Berg vendte sig og gik: her var der ingen Hjælp at yde og intet Raad at give. Han lukkede Døren til Gangen, og næppe havde Damerne i Dagligstuen hørt Lyden af Døren, som blev lukket, før der brød ud en Strøm af Bebrejdelser og Forbandelser mod »dem, der havde forledt ham«. Da Berg hørte Stemmerne ud i Gangen, forstod han strax.
Ellen førte de klamme Hænder sammen i sit Skød; og da hun ikke talte, sagde hendes Mand, der følte sig utilpas og vilde en Ende paa Sagen: -Begriber Du jeg vilde næsten ønske, han havde et Fruentimmer ... Han vendte sig. Ellen fandt intet at svare, og der blev en Pause. Greven gik til Flygelet: Tingen er naturligvis, at jeg har kendt altfor lidt til ham. Og han gav sig til at tale om andre Ting.
Der var nogle Øjeblikke stille i Kontoret, til Konferentsraaden vendte sig om mod Berg og sagde muntert: -Naa og hvad er det saa, De vil? -Kunne arbejde i Ro, hr. Konferentsraad, sagde Berg i samme Tone.
Hendes Naade havde foldet sine Hænder i det sorte Skrud, som hun stod med Nikolaj I.s Brillanter, lignede Hendes Naade et af de velbevarede Lig, man undertiden kan finde, naar man opbryder Kirkegulve : -Hvad har han sagt? Hans Excellence blev ved at se paa hende som den, der ser paa hele sit eget Liv. -Han har talt Sandhed, sagde han og vendte Hovedet bort.
Som naturligt var, blev det hovedsagelig til William man vendte sig, han var jo Sønnen, og "om end ung" dog fornuftig og ældre end sine Aar. Dagen efter Begravelsen sad William i Faderens Stue Nina og Sofie var ude og ordnede nogle efterladte Breve. Alle Skrivebordsskufferne stod aabne, og han rodede op i baade Korrespondancer og Dagbøger.
Det var drøje Timer, naar Ligene, enkeltvis som de flød ind, blev samlet op, lagt paa Vogn og kørt til de forskellige Hjem, »Aa, sikken Jammer her i Byen«, siger Konen. »A husker, det var det skjønneste Maaneskin om Aftenen, og A kiggede lidt udenfor men hvor saa A vendte mig hen, dèr var der Lig ... A blev ligesaa A rystede ... og ind igen maatte A med det samme og sank om paa en Stol og var li'som hel forvildret ... Men saa maatte A endda int klage, A havde da Niels Jensenius uskadt tilbage igen, endda han havde været med ude i privat Baad tre Gange og bjerget Daphnes Folk.«
Hun rejste sig med saa smidig en Kraft, at Baaden krængede, og vendte sig ind mod Land, de var langt derfra, allerede ude paa det sorte hun vilde skreget højt men glemte det, lammet af en krydsende Erindring hun gav en kort Lyd, et Hik, og sank ned paa Toften igen. Mikkel lagde sine ledige Arme over Kors. Da for Ane Mette op, hun brast ud i Graad og Skrig. Hvad er det Mikkel, hvad vil du?
Dagens Ord
Andre Ser