Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
»Frederik og jeg har spadseret en mageløs Morgentour sammen«, vedblev Andrea Margrethe. Men denne Efterretning var just ikke skikket til at sætte mig i bedre Humør, og jeg svarede derfor ganske kort: »Saa?« »»Aa ja« og »saa«, hvad skal det sige?« spurgte Andrea Margrethe. »De er i daarligt Humør; er der gaaet Dem noget imod?«
»Joy, Joy ... ser Du da ikke,« vedblev hun uanfægtet. »Derovre, derovre gaar han jo ... Spøgelset fra Skibet, se!« Ægtemanden smilede ad sin Kones Barnagtighed. Men Fruen fo'r tværs over Gaden, ind mellem Vogne og Omnibusser og hen til Manden. Ganske naturligt saa den Fremmede forundret paa hendes fremstrakte Haand. »God Dag, hvordan har De det?«
Hoste og Smerte i Brystet vedblev at plage ham; han var kun oppe midt paa Dagen, og selv dette var snarere Følgen af en Halsstarrighed, som ikke vilde give tabt, end det var, fordi han følte sig vel ved at forlade Sengen, i hvilken Doktoren helst vilde have holdt ham.
Nu havde dog den lille Frøken Jansen været over en Maaned paa Næsset; men Maaltiderne vedblev ikke desto mindre stadig at være hende Døgnets tungeste Stunder! Hun sad og turde næppe spise af Frygt for at støde an mod Formerne. Naar Hendes Naade korrigerede Karen, følte Frøkenen Bebrejdelsen rettet mod sig.
"Jeg har ladet mig sige, at det ikke er første Gang, De er i Kina," vedblev han, medens han satte sig lige over for mig og betragtede mig roligt med sine mærkelige Øjne. "Nej, det er rigtigt," svarede jeg, "jeg har opholdt mig her i flere Aar og tror, jeg kan sige, jeg kender Kina lige saa godt som nogen Englænder." "Det er rigtigt.
Stasia kan sagtens, hun har ingen Ben! ... Vi har været oppe paa Næsset, vedblev hun, medens hun stadig vandrede af Sted men der var ingen hjemme uden Karen og den lille Jansen. Min Svigerdatter sværmer for Naturen, siden denne Fætterfyr er kommen paa Besøg! Og Helmuth, det Skrog! han passer sine Køer! Har I for nylig set noget til dem hernede hos Jer? ... Ikke Køerne, men de andre?
Men i det samme stak han en Finger i Vejret og lyttede anspændt: Hyss! sagde han Hører I den skarpe Fløjten! Irokeserne er rykket frem hinsides den store Sø! Hurtig, dæk Jer! Og han og Carl Petersen sank paa Hug bag Busken og trak de andre med sig. De har naaet Bredden! vedblev Povl bleg af Sindsbevægelse Hører I den lette Raslen i Sivene? Hvis Urokse anfører dem, er vi fortabte!
Han kom tæt hen til mig. "Fordi," vedblev jeg, "hvis det er det, tror jeg, at hvis det altid er Begyndelsen saa bryder jeg mig ikke om at begynde jeg har ikke den mindste Smule Lyst til at kysse nogen jeg vilde simpelthen hade det." Hr. Carruthers lo. "Aa, De er, naar alt kommer til alt, kun et Pattebarn!" sagde han. Det ærgrede mig. Jeg rejste mig med stor Værdighed.
Hans Stemme svigtede. Men han betvang sin Sindsbevægelse og vedblev: "Man synes dog, man er saa underlig tilpas, naar man skal gaa og lade sig underholde fra Hjemmet af i min Alder. Men hvad skal jeg gøre? Kontorarbejde kan jeg ikke tage mig paa, for min Haandskrift den er jo saadan, at Folk de gaar langt væk, bare de ser den.
Jeg vedblev at se paa ham i henved en Time, jeg haabede, at der skulde komme nogen ind til ham, og at jeg skulde høre noget, som kunde sige mig, hvorledes jeg skulde handle. Da, netop som jeg var ved at gaa, idet jeg ansaa det for unyttigt at vente længere, kom den højeste af de to, jeg havde set i det andet Værelse, ind og satte sig. "Vi har haft Held med os.
Dagens Ord
Andre Ser