Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Men da det blev Alvor, vedblev hun længe at vægre sig ved at tro det; hun kunde ikke tænke sig det, hun vilde ikke forstaa det. Paa Williams Hoved havde hun lagt alle sine Forhaabninger, i ham og kun i ham havde de to Søstre levet de to Aar i Præstegaarden; han var deres Alt.
Hans ifærd med meget omstændelig at beskrive alle de fortræffelige Egenskaber, som bemældte Fux, der var bleven solgt til Morten Jensen, havde besiddet. Efter nogen Tid at have hørt herpaa, paakom der mig atter en heftig Trang til at gabe, og jeg saae mig om, hvor jeg kunde finde en ny Adspredelse, medens Corpus Juris med en sand Procuratorudholdenhed vedblev at følge Hr. Hans' Foredrag.
Jeg smilede, hun sagde det ikke uhøfligt, saa var jeg blevet overlegen. Hun er vidunderlig yndig. "De taler heller ikke meget," vedblev hun. "Jeg føler, at De er farlig! Det er derfor, jeg er saa høflig imod Dem; jeg tror, det er det klogeste. I Reglen kan jeg ikke udstaa unge Piger!" Og hun lo med sin sølvklare Latter. "Sig nu, at De ikke vil gøre mig Fortræd!"
Den ene, en godmodig, tyk Dreng, vedblev bestandig at gjøre sig til af sine Kræfter; han omkom ved at blive kvalt i et Brydetag med en Slagtersvend. Den anden kom i Forbedringshuset. Af de Øvrige have de Allerfleste levet et regelmæssigt Liv og hver efter sine Evner gjort Fyldest paa sin Plads i Samfundet.
Men da han kom hen til Pilen, saae han Fuglen sidde et Stykke derfra paa en stor Steen. Han vilde da forsøge anden Gang, men det lykkedes ham ikke bedre. Nu blev Thjodolf harmfuld over, at han ikke kunde træffe bedre, og vedblev at forfølge Fuglen uden at tænke paa, hvor han kom hen, indtil han tilsidst standsede udenfor en stor Bygning, foran hvis Port der stod to høie Lindetræer.
»Det er ikke rigtig fat med Dem«, vedblev Præsten, »De har bestemt havt en eller anden Fortrædelighed i Roskilde. Sig mig engang i al Fortrolighed«, og Præsten bøiede sig over Bordet og sagde ganske sagte til mig: »der har da vel ikke været Noget i Veien med Kjæresten?« »Aa Fa'er«, udbrød Andrea Margrethe i en ømfindtlig Tone, »jeg vilde virkelig ønske, Du vilde lade den Spøg fare.«
Manden svarede ikke, men lukkede igen Øjnene et Øjeblik. Idet han saa stadig vedblev at holde paa Haandtagene, men pegede med dem hen imod den døde Mand, raabte han højt: "I, som er døde, staa op!" Og saa men jeg venter ikke, at man skal tro mig, naar jeg siger det saa rejste den Mand, der havde været død i ti Timer, sig lidt efter lidt fra Baaren, og tilsidst stod han for os.
Med Skalaer og Verber vedblev nu uforstyrreligt oppe og nede i Gevinsten. Frøknerne Gravesen var udmattede og havde ikke Vejr. Fru Gravesen asede til Byen; hun havde en Gang, som hun var knækket i Knæerne, men hun brugte aldrig Sporvogn af Hensyn til Udgiften.
»To Dandse«, sagde Andrea Margrethe, »og jeg har ogsaa lovet Frederik to og Christopher een!« »Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love mig to hvorfor skulde han have flere end jeg?« Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og Emmy gjorde det Samme. »Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge To«, vedblev jeg.
Han tænkte noget over det, blev et Øjeblik kold af Skræk, glemte det igen, kom tilbage til det . . . og Fremmarchen vedblev, hele den uoverskuelige Masse skred frem. Hver eneste kunde segne af Overanstrængelse, men de blev ved at vandre sammen, og Mikkel vandrede med, han havde igen glemt alting i Verden. De naaede Lejren og fik Hvile. Mikkel kom til at sove i en Lade tilligemed et hundrede andre.
Dagens Ord
Andre Ser