Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe jeg er i dette Telt, da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende. Og jeg vil også gøre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde.
Og medens hun nu var borte, gik han selv op til Barnet og gav det Opiumet. Og da Pigen kom tilbage, sagde han til hende: De bliver altsaa hos Drengen i Nat, Elise. Skulde han vise sig særlig urolig, saa kom ned og kald paa mig. Men De skal ikke komme herind; bank bare stille paa Døren, at vi ikke skal vække Fruen. Og da han havde sagt Godnat til Rositta, lagde han sig fuldt paaklædt paa Sofaen.
Naar den store Pantomime var begyndt, blev de jaget gennem hastige Omklædninger, og de fortumledes af Farverne og Støjen og det elektriske Lys. Saa kom Giovanni hjem, slæbende træt, og sov, saa Kanonskud kunde ikke vække ham. To Ting interesserede Giovanni: Jokeyen og Løverne. Han beundrede med Kenderens Øje Jokeyens Spring, han søgte at lære ham Kunsten, Fiffene af. I en af Pantomimerne var Mr.
Aa vil Du ikke give mig lidt at drikke ... Han rakte hende Vandglasset, og hun drak begærlig. Tak ... sagde hun Det var næsten Synd af mig at vække Dig; men jeg var saa tørstig ... Sov Du? Ja ... sagde han hurtig Du har da ikke Feber? Nej, slet ikke ... Véd Du, om Drengen sover? Det gør han vist; der er ganske roligt deroppe.
Om de virkelig havde i Sinde at dræbe os, det kan jeg ikke sige, men dette ejendommelige Forlangende syntes ikke at vække saa megen Forbavselse, som jeg havde ventet. Den gamle raadførte sig med sin Kollega og henvendte sig saa til Nikola igen. "Du er en kæk Mand," sagde han. "Man maa finde sig i det uundgaaelige," sagde Nikola koldblodigt. "Har du nogen Indvending at gøre?"
Hun blev ved at fortælle med sin dæmpede Stemme for ikke at vække den gamle; Herluf satte sig paa Forhøjningen: ovre fra Tivoli lød Sangen endnu. -Ja, det var Tider, sagde hun. Hun tav lidt, og Herluf skottede op i hendes Ansigt. Men saa blev din Fa'er forlovet og tog Afsked af Etaten, sagde hun og lod de foldede Hænder falde ned i Skødet. Hun tav en Tid, til hun lo igen af et gammelt Minde.
»Hver Gang vi blive budne til Bal, gjør Du dog Vanskeligheder.« »Ja fordi jeg veed, at Fader holder ikke af det og helst saae, at vi blev hjemme.« »Det siger ikke noget; naar vi kommer hjem og har moret os godt, er Fader dog altid glad.« »Hør, skulle vi ikke prøve en lille Dands?« spurgte jeg Andrea Margrethe. »Nei det gaaer ikke an, saa vække vi Fader.«
De er ganske vist derved personlig blevne mindre berømte, end de upaatvivlelig vilde være blevne, hvis de som deres Landsmænd Daudet og Zola havde valgt at skrive paa Fransk og i Poesiens Modeformer, men de har opnaaet at vække en Opmærksomhed for deres Sprog, der stiger Dag for Dag, og de har derved tilfredsstillet deres Hjertes dybeste og varmeste Trang.
Saa begyndte Præsten at tale, stærk og kraftig var hans Stemme, men dog ikke kraftig nok til at vække mig af min Dvale: den første Halvdeel af Prædikenen hørte jeg ikke et Ord af. Men nu begyndte Præsten at see stivt ned paa mig, og hvad han sagde, passede saa ganske paa mig, at jeg blev nødt til at høre efter, enten jeg vilde eller ikke.
De havde fundet et Sted, hvor der kun sjældent kom Skovgæster men hvor der i Skyggen af fuldtløvede Bøge var en jævn Skraaning med blødt Græs. Der strakte de sig saa, og de kunde ligge og sige ganske ligegyldige Ord til hinanden Ord, der jog Tankerne bort snarere end at vække dem.
Dagens Ord
Andre Ser