Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Naar han gik gennem Williams Værelse om Natten, skyggede han med Haanden for Lyset for ikke at vække Sønnen. "Jeg sover ikke," sagde William. "Er Du syg?" spurgte Høg. Han var bleven meget øm over Børnene, en vis rørende, ydmyg Ømhed, der Syntes at bede om Tilgivelse William vidste ikke selv, men han syntes, at han voksede denne Fader over Hovedet, hvem han bestandig følte saa dyb Medlidenhed med.
Men ogsaa indenfor selve Rigets Grændser kunde den ikke undgaa at vække Forbauselse og, da Forbauselsen havde sat sig, at blive dragen til Indtægt.
Mine Sandaler gjorde ingen Støj paa Stengulvet, og jeg var derfor i Stand til at liste mig hen til Indgangen af det inderste Værelse uden at vække nogen Opmærksomhed. Hvilket Syn mødte der ikke mit Øje!
Hun begyndte at tale om hans Fader, mens hun holdt sin Haand paa Herlufs Hoved, sagte for ikke at vække den gamle: om den Tid, han var paa Akademiet Akademiet var det jo den Gang og hun kom paa Bal derude, og herhjemme kom Kammeraterne om Søndagen naar de havde fri ... hele Klassen. Henrik var jo saa godt lidt.
-Den unge Herre venter Dem, sagde hun og aabnede Spisestudøren. Men han maa ikke tale længe. Herluf gik gennem Spisestuen varsomt, som galdt det ikke at vække en sovende. -Er det dig, spurgte Erhards Stemme, da han kom paa Tærskelen. -Ja, sagde Herluf -Luk Døren og tænd saa Lampen, sagde Erhard: her er jo ganske mørkt.
Men hvad der nu end skete, jeg vidste, at jeg maatte skaffe ham ud af dette Hus saa hurtigt som muligt og faa ham hen til et Sted, hvor jeg kunde prøve paa at vække ham. Jeg sagde dette til den Mand, som havde fundet ham for mig, og ved fælles Anstrengelser fik vi ham paa Benene, tog ham hver under sin Arm og førte ham til hans Hjem.
Om hans Forbindelse med Psyche fortæller en sen Forfatter flg.: Der var engang en Konge og en Dronning, som havde 3 Døtre, af hvilke den yngste hed Psyche. Hun var saa smuk, at Menneskene af Beundring for hende glemte selve Aphrodite, der blev vred herover, og for at ydmyge Psyche befalede hun Eros at vække hendes Kærlighed til det usleste Menneske.
-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. Men Fru Brandt var løbet ud at tage imod: de skulde samles her. -Ida, Ida, raabte hun. Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun vilde vække ham: -Fa'r, nu skal Du op. -Ja, Barn, nu kommer jeg. Han hørte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa Sengekanten at sidde. Det brændte saadan i hans Side.
Men lidt efter lagde han sig igen og sagde: "Det gør ikke noget." Slet ingenting og saa formelig ventede han paa Hallucinationerne. Der kunde ogsaa være Øjeblikke, hvor han kunde være saa fortvivlet, at de ubestemte sjælelige Lidelser næsten arbejdede som en legemlig Smerte. Ubetydeligheder kunde vække denne Smerte. En Lyd, et Navn, der var et Minde, et eneste Ord
»Lad nu være at lave flere Narrestreger i Nat! De unge Piger er jo ved at dø af Forskrækkelse.« »Det er min Mand! Aa Herre, vær god, lad mig gaa.« Detektiven betænkte sig lidt. Saa lukkede han Vinduet op for hende og fulgte selv bagefter. Derude stod Manden i den hvirvlende Snestorm. »Gaa I nu bare i Seng!« smilede han til os. »Lad være at vække nogen. Det hele er jo Narrestreger, ser I jo nok.
Dagens Ord
Andre Ser