Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Men det var, ligesom Tungen klæbede til Ganen, det var mig umuligt at faae de to Ord frem; taus og stum stod jeg og vendte op og ned paa Psalmebogen. »De seer saa nøie paa min Psalmebog«, sagde Andrea Margrethe, »De synes maaskee, den seer noget forslidt ud?« »Nei«, svarede jeg uden dog ret at have hørt, hvad hun havde sagt.
„Vi skal have baade Mand og Remmesæl op i Konebaaden!“ raabte de, og straks lagde de sig op ad min Kajak og begyndte at løsne Sælens Bugserline. Jeg havde lagt Aaren ned og ventede blot paa, hvad der vilde ske, for over for saa mange var det jo umuligt at forsvare sig.
"Nej!" sagde jeg, "den er der endnu!" Hun lo paa sin frejdige, engelske Maade. "Dersom De i Stedet for at sige mig Komplimenter blot vilde lægge min Mands Kappe ", begyndte hun. "Frue!" svarede jeg, "hvad De beder mig om, er ganske umuligt. Dersom De vil tillade mig at stige ind i Vognen, skal jeg forklare Dem, hvor nødvendig Kappen er for mig."
Medens han nu levede der med hende som Kone, kom der en Mand paa Besøg. „Skal vi to ikke bytte Koner?“ sagde den fremmede engang paa en Kajaktur. „Umuligt! Hun er saa let til at blive skinsyg!“ Og den fremmede maatte rejse bort uden at faa sin Vilje. Pebersvenden havde ikke villet laane sin Kone ud, fordi der var den Ejendommelighed ved hende, at hun kom til at lugte af Ræv, naar hun blev svedt.
Det var godt, at vi gjorde det, for paa den Højde, vi nu var steget op til, vilde det have vist sig meget vanskeligt, om ikke ganske umuligt, at rejse med den. Ikke én, men flere Gange, maatte vi stige af og klatre fra Klippe til Klippe, bane os Vej gennem Hulveje og over Kløfter, saa godt vi kunde.
Men det var ham umuligt at komme i Trit. Med urokkelig Alvor forsøgte han atter og atter. Tog nogle Spring fremad og gjorde nogle sælsomme Bevægelser med Kroppen. Men maatte saa standse og begynde forfra igen. Han naaede hende ikke højere end til Kjolelinningen og sled og arbejdede med hende, saa Sveden sprang ham frem paa Panden. Saa tørte han Ansigtet af paa hendes Mave og kilede paa igen.
Og snart begyndte paa ny den gamle Krigstilstand. Det var Mona umuligt ret længe ad Gangen at styre sit Sind ... ... En Dag, Palle som sædvanlig var flygtet ud i Mark og Skov for at faa Ro, slap hun i sit Raseri fire af Hundene løs paa Svanerne i Voldgraven. Det blev et Naumachia uden Lige! Hundene halsede, Svanerne hvæsede, Bølgerne slog i Sprøjt op mod Bredden, og Vandet flød af Haar og Dun.
Det var ham, der havde foreslaaet, at de skulde gaa. Nej, nej. Det kunde ikke nytte at nægte det. Det var hans Skyld, at de sad her, medens deres Kammerat tumlede afsted i Mørket, maaske gik vild og tumlede om et Sted oppe i Haugen. Store Gud, om han gik vild, medens han sad her og ventede. Nej, det var umuligt. Han var altfor godt kendt. Men Knøsen.
Hovedet baaret saa smukt, lidt bøjet ned mod Damen ved hans Arm mod sin Vilje blev Sønnen slaaet af den rene Race i den hele Fremtoning, noget vist ubeskrivelig fornemt, det var umuligt at definere. Han skaffede Vognen, og de kørte alle tre Høg, Grevinde Hatzfeldt og han til "Hotel de l'Europe". Grevindens Kammerjomfru sad paa Bukken.
"Skyd ikke, skyd ikke!" raabte Harris og slog i det samme til Riflen saa Skuddet forfejlede sit Maal. Dick saa Amerikaneren fast og forskende ind i Øjnene og sagde: "Men det var jo Girafer!" "Girafer?" udbrød Fru Weldon, "det er umuligt, Dick; der er ingen Girafer i Amerika." "Nej, naturligvis," svarede Harris; "det var ikke Girafer det var Strudser, De saa."
Dagens Ord
Andre Ser