United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvorpaa hun rolig vendte sig om mod Pigerne, der stod afventende ved Buffeten: Ja, saa kan I godt servere videre, Olga og Marie ... Satan til Kone! mumlede Hofjægermester Palle beundrende Hvor har hun den Verden fra! I Havesalen og de tilstødende Dagligstuer serveredes Kaffen. Alle Kroner og Lampetter var tændt.
Det er mig, sagde han, da en Karl sprang op fra sit Halmleje. Tænd os et Lys. Karlen skævede til Mikkel, da han havde tændt Lys. Det var et stort Staldrum, men der stod kun en eneste Hest i et af Spiltovene. Otte Iversen gik op og klappede den og puslede lidt ved den. Læg du dig kun igen, sagde han til Karlen.
Al hans Angst brød frem paa én Gang, al den Angst, der lod ham gaa som en fremmed gennem alle Dagens Begivenheder Ansten for Mørket, for Natten, og endnu mer for Dagen imorgen end for Natten. I Spisestuen gik Voxsvovlstiken ud, og det varede noget, før han havde fundet Lys og tændt....
Lampen var tændt; men ingen tog sig noget til. Man sad hver i sine triste Tanker. Paa sit Tæppe i Krogen ved Kaminen laa Tyrk og sov. Hans dybe Aandedrag var den eneste Lyd, der hørtes ... Pludselig rejste Fru Line sig: Jeg gaar over og henter Far, sagde hun uden at se hen paa Døtrene Det er Synd, at han i Aften skal sidde derovre i Taarnet alene.
Saa snart Selskabet var kommen indenfor, fik det travlt med at undersøge det velkomne Tilflugtssteds Indre. Lygten blev tændt og ved dens Skin saa de, at den kegleformede Bygning var over tolv Fod høj og omtrent ti Fod i Diameter nede ved Jorden. Murene og de vandrette Skillerum imellem Cellegrupperne de forskellige Lejligheder var godt en Fod tykke.
Lampen var gaaet ud, og de havde tændt et Lys paa Flygelet, saa der var halvmørkt. Greven blev staaende i Døren: Er I oppe endnu? sagde han. Ellen foer sammen: Er det Dig, sagde hun ... Ja vi sad her og talte sammen ... ... Det er vist blevet sent. Carl var generet, sagde hurtig "Godnat" og gik. De to blev ene tilbage. Greven tændte det andet Lys paa Flygelet og gik taus op og ned.
Dette Syn, der saa levende vakte Følelsen af vort lykkelige Samliv her ved Floden, gjorde mig endnu mere beklemt om Hjertet. Jeg gik langsomt hjem, bestandig med det skjæbnesvangre Brev i Haanden. Saa snart jeg havde tændt Lys, gav jeg mig til at betragte det nøiere. Væden havde næsten opløst Gummien, saa at Convolutten kun klæbede fast paa et enkelt Punkt.
Maaske har vi i dette Øjeblik Spioner om os, og jeg er dødsens, saafremt man ser mig tale med Dem." "Dødsens!" hviskede jeg; "hvem skulde bringe Dem i Døden?" "Tugendbund! Lützows natlige Jægere! I Franskmænd lever paa en Krudttønde, og Lunten er allerede tændt!" "Dette kommer mig lidt overraskende!" svarede jeg og lænede mig ud over Hesten; "men hvad er dette Tugendbund?"
Pigen ventede og slog Døren op. -Men, Fa'er. Ellen slap hans Arm, har du tændt i Kronerne ... Hvor det straalede. -Ser du ikke din Moders Billede ? sagde Maag. -Jo der var det. Det er nyt? sagde hun. Men Fa'er naar har du faaet det? -Ja jeg har faaet det malet, sagde Faderen. Han havde foldet Hænderne og stod foran sin Hustrus Billede. Hvor hun er smuk sagde han. Det ligner hende.
Det var en af Moderens tunge Dage. Ogsaa da de kom hjem, blev der ikke tændt Lys, og Moderen talte ikke. Hun satte sig kun ved det gamle Klaver, hvis Taster lyste hvidt gennem det meget Mørke, og hun sang: Der kommer de Aar, da vi bitterlig véd, hvad Livet er værd. Der kommer de Aar, da vi miste maa, hver Ting vi har kær. Faderen aabnede sin Dør, og Børnene saá hans høje Skygge i den.
Dagens Ord