Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 11. juni 2025


Nu bliver snart Taarnvægterens Lys tændt deroppe kan du huske, hvor tidt vi har philosopheret over det eiendommelige Liv deroppe, høit over Menneskenes travle Færdsel? .... Hvor jeg ogsaa holder meget af at se Folk mylre ud og ind dèr af Georgsporten og gaa ind i Byen gjennem et Hus .... Og saa til den anden Side Flodpartiet, med den gamle Bro under os, og Mariebroen, der spænder sig i hele sin Længde over det blanke Vand, og Lösnitzer-Bjergene, violette og saa yndefulde i Formen, de minder mig altid om Janiculus-Høiene ved Tiberen.

Ida var oppe paa Værelset, hvor den gule Kjole endnu laa i et stort Musselin. Hun havde lige faaet Spritlampen tændt foran Spejlet, da det bankede. Det var Frøken Boserup, der virkelig maatte "laane no'et til om Halsen". -Flammer De Haaret? sagde hun pludselig til Ida henne midt fra Gulvet. -Ja, jeg vilde kun forsøge, sagde Ida og blev blodrød.

En Gang lo de allesammen, selv Prinsen blottede Tænderne, og Dvergen bulede Kinden voldsomt ud da lo ogsaa Mikkel taknemlig for sig selv. Hvor Stemmerne lød opdragent derinde og afdæmpet. Der var tændt to store Ambralys. Helt længst tilbage i Stuen saa Mikkel Otte Iversen, han stod for sig selv men lod til at være i glad Stemning.

"Jeg er stukket, bidt; det er mig!" svarede Fætter Benedict. "Det er et Insekt!" "Ikke andet," udbrød Harris, "saa mas det Insekt en Moskito vel sagtens og lad os have Ro!" "Mase et Insekt!" svarede Fætter Benedict forarget. "Forresten er det ikke nogen Moskito, det er det er ." Dick havde tændt den lille Lygte og lyste for den ivrige Naturforsker. "Det er du gode Gud!

Ved Fru Lines Formidling havde han i de sidste Par Uger hver Dag deltaget i Familiens Maaltider. Og naar om Aftenen Lampen i Dagligstuen blev tændt, gled han stille ind fra Døren til Entréen og satte sig paa en beskeden Stol i en Krog taknemmelig over, at man ikke viste ham bort, eller rejste sig og lod ham ene tilbage ...

Hun hørte Josefine, der bragte Aftensmaden og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende sig i deres Senge. Hun blev siddende, endnu et Øjeblik. Men pludselig raslede Nøglerne i Døren hos Kvinderne, og hun sprang ned med et Sæt, saa hun væltede Stolen: Det kunde være Professoren, han kom til saa mange Tider, og der var ikke tændt Lys.

Og han blev staaende, mens der blev tændt fra Pult til Pult: det saa' saa mærkeligt ud, som om Mørket kun flygtede som store hastige Flagermus op under Hvælvingerne og gemte sig. Konferentsraaden gik op. I Bankraadssalen var der tændt, og de Herrer var allerede kommen.

Hele Dagen gik Moderen og maalte og vejede med Øjnene, og var der for lidt paa et Bord, stjal hun lidt fra et andet. Træet blev tændt. Tine stod paa en Stige, mens hun tændte det. Det var kun Sølv og Sølv og lutter hvide Lys. Moderen gik rundt om Træet. -Der er ét endnu, sagde hun. Og hun pegede paa et utændt Lys. Hun kunde aldrig faa Lys nok, og hun satte dem paa Grenene saa altfor tæt.

Lygten blev tændt og viste at Vandet inde i Keglen steg og steg, og snart stod over fire Fod højt. "Det maa være et Vandløb, der ved Regnskyllet er svulmet op, og som nu strømmer over Sletten," sagde Tom. "Jeg havde snart sagt, Gudskelov," svarede Dick, "det beviser da i al Fald, at der er større Vandløb som kan føre os ud til Havet igen. Og nu stiger Vandet aabenbart ikke mere."

William Høg maalte Tomheden i den halvmørke Sal, hvor Dagslyset fra Skoddernes Sprækker kæmpede med Skæret fra tre-fire Gasblus, der var tændt over de nærmeste Loger, og det var som om han med en forfærdelig Anstrengelse væltede dette tomme fra sig Hr. Andersen gik op, kom atter ned William ventede endnu ...

Dagens Ord

mc'andrew

Andre Ser