United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Præsten nikkede naadigt: »Hun har ogsaa Lov til at sige det! Hvad i Alverden giver Dem Berettigelser? Som gejstlig er De mislykket, som Prædikant er De under al Kritik. Gudbevares en talentfuld Mand kan jeg tilgive megen Vildfarelse, men #kun# en talentfuld.« Kapellanen smilede atter. »Saa er det nok bedst, jeg rejser allerede i Dag.« »I Dag?« Præsten studsede. »Det kan De ikke!
Karl nikkede og saá fra Planen op i Lampen: -Ja, sagde han. Han blev ved at se en Stund ind i Lampeskinnet: -Det var os, der skulde haft det, sagde han saa. Pludselig smilede Ida: -Ja; og ogsaa hun saá ind i Lampelyset. -For det var da det, man var født til, sagde Karl. -Ja, Du.... -Du ogsaa, sagde Karl og sank ligesom lidt i Stemmen. Han tog den næste Plan.
Hvilken vanvittig Glæde overvældede der mig ikke ved disse faa Ord, der paa en Gang gjorde alt klart for mig. Han smilede atter, da han saa min Henrykkelse. Jeg følte en uimodstaaelig Lyst til at omfavne ham, men han traadte et Skridt tilbage som om han havde gættet min Hensigt. "De er vel ikke saaret!" spurgte han. "Nej, Sire, men i min Fortvivlelse skulde jeg netop til " "Saa, saa!" afbrød han.
-Aa jo, blev hun ved, og hun smilede halvt: Boghandlerne kender dem maaske ogsaa de smiler altid saa forbindtligt, naar man køber en Bog, som om de vilde sige: At du ikke er klogere ... men vær saa god køb kun en ny Løgn....
Hun begyndte med at tænke paa sit Herskabs gamle, blaa Formiddagskjole; men hver Gang Baronessen nikkede og smilede inde i Spejlet, steg den lilles Dristighed til en fast svimlende Højde: der var jo nemlig en sort Silkekjole med Perlebesætning .... Naa, Stasia, Klokken er snart elleve, min Stump! Rap dig!
Stormen havde revet Barbérskiltet løs paa Huset ligeoverfor, saa Messingbækkenet klaprede mod Muren. Det tog paa med ujævne Rusk i Regnen ... Stella gik tilbage til Vuggen. Aage saá paa hende og smilede ganske svagt, hans Bryst gik heftigt op og ned, de smaa Hænder pillede krampagtigt ved Vuggekanten. Han begyndte at blive blaa i Ansigtet.
Frøken Sofie fôr gysende sammen. Fru Line lagde en Arm om hende. Fryser Du? Skal vi lukke? Nej ... Se, hvor smuk Gaarden ser ud! Ja ... Hvad tænker Mor paa ... lige nu ? Fru Line smilede: Paa at komme i Seng og sove. Og véd Mor, hvad jeg tænker paa? Nej ...?
Men hun vil jo ta'e med i alt, og hun er ikke renlig. Snart staar hun over Maden, og snart reder hun Senge.... Fru Lund rystede paa sit Hoved og Ida smilede, mod sin Vilje: Der var nok dem paa Egnen, hvem det faldt lidt svært at spise i Skovridergaarden, fordi Lucie stod over Maden.... -Men, sagde Fru Lund, det er som jeg siger til Lund: hun maa jo dog ha'e Lov at dø her.
"Ja," William rejste sig ogsaa, holdt nogle Sekunder ved Bordpladen ... Saa smilede han: "Det gaar altid saadan, man tænker ikke paa det nærmeste," sagde han. "Vist saa, vist saa," Etatsraaden gik et Par Skridt frem i Stuen. "Naturligvis! jeg hjalp saa gerne .... men det maa ikke være behageligt, vilde vist være saarende for Dem at tage Hjælp af en Fremmed."
Lidt efter lidt tog Krisen af, hun smilede mat, tørrede mine Øine med det lille Lommetørklæde, der var vaadt af hendes Taarer, og medens hun ømt trykkede min Haand, hviskede hun flere Gange: Min kjære, gode Ven. Det er jeg, Minna, det er jeg, hvad der saa sker .... Men du maa ikke tage det saaledes, hører du!
Dagens Ord