Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Han kværker ham kan De se, min Herre" han greb ildfuldt Hansen-Maagerup i Armen "han kværker ham, den nederdrægtige Møghund! Føj da, føj da, føj da for Satan!" Og han raabte af al sin Evne op mod Bryderne: "Slip ham, slip ham, Din Bandittermikkel! Slip ham for Sat'n i hede Helvede! ... Raav med, min Herre, vi maa raave allesammel ellers sla'r han ham gustraffeme' ihjel!"
Sorte Jakob vred sig under Baronens Jærnhænder. Slip mig! sagde han. La' mig bare komme løs! sagde han. Jeg skal flaa Tarmene ud a' Livet paa dig, dit tykke Svin! Men Jakob slap ikke løs, hvor meget han end vred sig. Endelig kom Politiet: en lille, sølle, halvgammel Mandsperson med Tressehue paa Hovedet og Stok i Haanden. Han saa ganske hjælpeløs ud.
Det skulde sgu ikke undre mig, om I har faaet den gamle Slyngel derinde til baade det ene og det andet! Palle greb ham haardt i Armen: Men Onkel dog, husk dog paa Huset, Du er i! Slip mig Dreng! Kære Onkel Nils ... forsøgte Herredsfuldmægtigen. Hold Mund! Jeg trænger ikke til Formynder! Han var nu ganske ude af sig selv og fôr op og ned ad Gulvet og fægtede med Armene.
Med Et bøjede hun sig ned og kyssede ham paa Siden af Halsen, mens hun holdt paa ham. Franz fo'r op, helt bleg: -Slip mig, sagde han, jeg vil ikke. Johanne stødte ham arrig fra sig: -Hvad tror den dumme Knægt? sagde hun, og haansk føjede hun til: -Louis, wie du bist, Louis. Fra den Dag satte Johanne meget ondt for Franz blandt alle Pigerne. I Grunden nærede de mod Franz alle et stille Raseri.
„Men du da, som raaber dernede med det usselig tynde Næb!“ svarede Rypen. Og saa begyndte de for Alvor at skændes. „At du dog vil blive ved at raabe, du deroppe med de flækkede Fødder!“ „Du da med de hele Plader!“ „Saa skulde du vække min Vrede!“ raabte Havliten og gik i Land, løb Rypen op og greb den. „Av! Slip mig dog!“ skreg Rypen. „Nej aldrig!“ svarede Havliten.
Hun blev ved at tale, hun gav slet ikke slip paa Eksellencerne Kurth og Quaade. Det var et Spørgsmaal i Forstvæsen, der interesserede Hendes Højhed ... Hendes Højhed kunde ikke forstaa.... De to Eksellencer stod og trippede under Lysekronen. Hendes Højhed hørte ikke en Lyd af hvad de sagde, men hun blev ved at spørge og tale meget højt og bevæge den udslaaede Vifte.
Det vil nu dog kun sige signerede af Damer, thi de Frøkener er kun faa, der ikke paa en eller anden Maade faaer fat paa en rigtig Maler, som de da ikke giver Slip paa, før han har "korrigeret" deres Billede, hvilket næsten altid bliver ensbetydende med, at han gjør det Hele om. Alt det er Modegalskab og det ynkeligste Dilettanteri, der kan tænkes.
Den blev ved at hvile der, til de var naaet over Gaden. Anna gjorde intet for at gøre sig fri. Og han kunde mærke hendes Arms Varme gennem sit Frakkeærme. Det blev ham, der af egen Drift gav slip. Hun syntes ikke et Øjeblik at have tænkt over, at de havde gaaet der Arm i Arm. "Men jeg kan jo ikke blive længe hjemme fra," sagde hun pludselig hun var endnu inde i Samtalen fra før.
Svar mig, Abigael! Ræk mig Eders Haand, at jeg kan kjende, om Pulsen banker, og om I har varmt Blod i Aarerne! For Guds Skyld, slip mig!... Det er for silde, de har seet os!... Nu vel, saa faaer I tage Følgerne! # De Forrige. Baronen, Geheimeraadinden, Junker Claus, Captainen o. Fl. Claus . Et lille Afskeds-Rendezvous før Trolovelsen ... det er virkelig meget ... meget morsomt, ha, ha!
Hvorfor skriger I? Vide I ikke, at det er Guds Hus, i hvilket I færdes? ... Stille, siger jeg! Og hør mig! Jeg er en Herrens Tjener. Jeg er Hyrden, I er Faarene! Jeg staar som en Anklager for den Guds Aasyn, som ikke er ... Slip mig! Hvad vil I mig! Læg ikke Haand paa mig! Jeg er den babyloniske Skøge! Jeg er det store Dyr i Sankt Johannes' Aabenbaring ....
Dagens Ord
Andre Ser