Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Og der blev ganske stille i Kredsen, mens Officeren gik. ... I Skovridergaarden var Officererne som spredte for alle Vinde. I Haven gik de eller ud og ind i Staldene. De skrev og de opgav det igen. De var i Stuerne og ude. For tyvende Gang spurgte Berg i Kokkenet, om Tine var kommen. Han havde ikke anden Tanke end denne: hvor hun var, hvad der skete i Skolen. Hun var ikke kommen.
Der var aldrig Tale om, at jeg kunde se en Veninde hos mig paa den Tid, da han var hjemme. En Gang, da det var min Fødselsdag, jeg blev elleve Aar havde Moder givet mig Lov til at have et helt lille Selskab nede i Haven paa en Tid, da vi vidste, han skulde undervise. Men af en eller anden Grund blev Skolen lukket den Dag.
Ja fik man det Indfald, naar man gik hjem fra Skolen, at lægge Veien over Volden, var det lige saa galt; man havde jo Skolebøgerne under Armen, og "Ingen maatte bære Noget paa Volden". Min Fader var ikke nogen studerende Mand; sin Fritid anvendte han helst til at færdes i det Frie.
H. C. Ørsted, Schouw og Madvig vare de fornemste Talsmænd for en Reform af Skolen i denne Retning, og efter Forhandlinger med dem og med tre ansete Skolemænd fastsattes en ny Skoleplan. Denne blev derved forlænget med et Aar, og Lavalderen for Adgang til Universitetet blev 18 Aar i Stedet for 17.
Han havde haft en Ven, der maatte rykke ud. -Bentsen hed han lige kommen som Sekondlieutenant fra Skolen.... Han var nitten Aar og skulle »rykke ud«.... -Han kom ind til mig, da han havde faaet det at vide, ligbleg, forstyrret, rystende som det Dyr; Jeg kan ikke dø, raabte han, jeg er kun nitten Aar ... nitten Aar. jeg kan ikke dø, raabte han.
De var paa sorte Uldsokker, skønt der var Stengulv. Ovre hos Brandts var Madam Madsen kommen fra Skolen. De omgikkes ellers aldrig saameget i Sommertiden: -Man véd jo det, sagde Madam Madsen til Madam Ludvigsen, at man paa "Gaarden" er god nok om Vinteren. Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid Mindelser i Knæene, mod Torden. Og det trak ogsaa svært op med Skyer nede over Bræstrup.
Foran Lars Eriks stod hun lidt den Gamle var saa plaget af Gigten : Naa, hvordan er det saa? spurgte hun op til Porten. -Ja-a, dog altid li'som no'et bedre, svarede langsomt Svigersonnen. -Naa, saa Gud ske Lov da. -Ja, saa Godnat, Hans Lorents. sagde Tine og gik igen. De andre var blevet ved at synge, og Herluf havde taget Faderen i Haanden. Foran dem laa Kirken og Skolen.
Paa en lille Bakke inde i Byen hævede en teglhængt Bygning sig, hvis gule Mure skinnede stærkt i Sollyset og hævede den frem over de hvide Gaarde rundtomkring. »Det er vel Skolen?« spurgte jeg, idet jeg pegede derop.
Og Fru Berg fortalte og hun snakkede til Skovrideren, der horte paa og lo og satte sig ned midt i sin Seng. -Du saetter dig paa Tine , du saetter dig paa Tine , skreg Fru Berg, helt aandelos af Latter ... og Tine rog ud af Sengen, hojrod i Hovedet og med Graaden i Halsen, og lob ud af Stuen, ned ad Trappen, ligetil Skolen, og kom ikke i Skovridergaarden tre Dage, saa skamfuld var hun.
Den var der imidlertid ingen, der havde talt om. Det var Skolen. Der var noget ved Skolen, der var galt. I flere Dage gik han rundt og spekulerede, saa han blev endnu mere sær, end han var i Forvejen. Han havde ikke lært noget, sagde de, og han havde dog gaaet i Skolen som de andre, og naar han kom hjem, havde han siddet bøjet over sine Bøger ligesom alle de andre.
Dagens Ord
Andre Ser