United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Stemme lød ind til hendes Sjæl kun som en fjern Musik, glidende Bølger af Toner, til hvilke hun selv satte Ord. Men hun vidste dog, det var om Kærlighed, han hviskede. Springvandet plaskede stille, fra Bænken hørte hun en sagte Hulken. Saa bøjede hun sig ned, og mens hun løftede hans Hoved op med begge Hænder, hviskede hun ømt: "Har Du lidt saa meget?"
Jeg var alligevel noget betænkelig, jeg holdt derfor Hestene an og vendte mig om til Andrea Margrethe for at høre hendes Mening. Denne, som i den sidste halve Time havde siddet og talt sagte sammen med Corpus Juris, reiste sig nu op og saae sig omkring. »Ja hvad er det?« udbrød hun, »vi er jo aldeles paa feil Vei; de to Bøgetræer der kjender jeg ikke.
Han tav igen, før hans Stemme fød paany: -Og det, vi dog ræddes for, kommer tidsnok. Moderen havde bøjet sit Hoved: -Maaske ikke for alle, sagde hun ganske sagte. Der blev stille igen. Hans Excellence blundede maaske.
-Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde han og blev ved at føre Haanden over hendes Haar helt blødt, men der var alligevel altid noget ved det, naar han kærtegnede hende, ligesom han kærtegnede en Jagthund. -Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget. -Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke Haanden fra hendes Haar. Der gik et Øjeblik: -Tak, hviskede hun ganske sagte.
Et Uhr dikkede paa et Bogskab, men ellers var der ganske stille i Værelset. Jeg antager, at jeg havde ventet i fem Minutter, da jeg hørte sagte Trin i det tilstødende Værelse. Saa gik den anden Dør op, det Forhæng, der skjulte den, blev trukket langsomt til Side, og ind traadte en Mand, som ikke kunde være nogen anden end Dr. Nikola. Han saá ud akkurat, som Barkston havde beskrevet ham.
Vinduet klaprede voldsomt imod Muren. Vinden tog fat i Gardinet og løsnede det, saa det fløj som en Fane langt ind i Stuen; Flammen i Lampen slog op og osede ... William og Nina sad henne i en Krog bag Bogskabet og græd sagte; Drengen havde lagt sit Hoved ned i Søsterens Skød. Stella laa udstrakt over Vuggen.
Vilsac svarede ikke, og i nogle Øieblikke hørte de begge Urets Dikken. -Husker De, Vilsac sagde hun sagte at vi en Gang talte om at møde det urimelige i Livet? -Ja De ønskede det Ellen hørte ham ikke. Hun var meget bleg og kunde næppe tale. Nei Vilsac, sagde hun og vendte sig, der er ingen Løsning paa dette. Lev vel.
Lyset blev slukket over Hendes Naade, der blev ene. Døren blev sagte lukket op og lukket i, og der listede nogen hen over Gulvet: -Hvem er det? sagde Hendes Naade og fo'r sammen. -Det er mig, hviskede Sofie. -Véd Fruen det? -Hvad? sagde Hendes Naade, som førte Hænderne op og ned i sit Skød. -Jægermesteren er i Byen, sagde Sofie. De to hvide Ansigter stirrede et Øjeblik paa hinanden gennem Mørket.
-Jeg blev i det Tonen var lav til #hun# gjorde det forbi. -Fordi #hun# holdt af mig. Katinka lagde sin Haand sagte kærtegnende ned paa hans, som han støttede stærkt mod Bænken: -Stakkels Huus, sagde hun blot. Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og mildnende: den Stakkel, hvad han havde lidt. De sad saadan, nær hinanden. Middagsheden dalede ned over den lille Søs Vand.
Og da man sagde: Det er noget, som kan fordrive eders Djævel, lod hun sig saadanne ej mere paakomme; men hendes Laar-Djævel vilde hun dog ikke lade fare, saa længe hun var for Retten, og som man med tvende Personer lod hende en Gang eller to ved Armene oprejse og i det samme udi en Hast slippe, lod hun sig meget sagte og forsvarlig igjen til Jorden nedsynke, og holdt det saaledes, indtil hun kom bort fra Retten og langt ned paa Gaden fra de omstaaendes Aasyn, da hun igjen som tilforn gik frisk og sund og sagde, at nu var hendes Djævel borte.
Dagens Ord