Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Pludselig kom en Skikkelse hen imod ham. »Hvem er det?« lød det barskt. »Det er mig!« Nu saa han, hvem det var. De stod lidt tavse. Carr rakte hende tøvende Haanden. Hun tog den, gjorde slet ikke Modstand. »Mimi! Jeg vidste det godt. Jeg vidste godt, De var Præstens Datter ...« »Ja vel!« Hun lo. »Jeg vidste saamæn ogsaa, De var den ny Kapellan ...« »Hvad ... er det sandt! Aa Mimi «
Hendes Højhed kunde saamæn huske Hr. von Pöllnitz som Don Karlos ... Siden havde Hr. von Pöllnitz spillet Markis Posa.... -Ja ... saa Deres Højhed husker.... -Det var sammen med dette unge Menneske hvad hed han nu? han var her kun saa kort.... -Hr. Kaim.... -Rigtig ja ... Han havde vist meget Talent ... Hører man noget om ham nu?
Min gamle Kammerat sad lidt. Saa sagde han: -Ja du jeg er tilfreds -Men du gode Gud vi snakker op om alle andre og om dig faar jeg ikke det mindste at vide. Hvad er du egentlig? -Præst. -Præst? Ja husker du ikke, jeg studerede Theologi? Aa nej det var jo #det#, vi talte mindst om. Jo jeg er saamæn Præst. -Hvor længe har du været det? -To Aar, min Ven. -Og hvor? -Paa Lyø. -Paa Lyø. -Ja.
-Ja, sagde Fru Rosenkrands, der tørrede sin lille Kirsebærmund med Servietten: det er saamæn meget muligt, at der ikke er saa meget ved Livet. -Helle Dussen, Baronesse, sagde Marschalinden og lo og, idet hun pludselig vendte sig til Grev von Eck, sagde hun. -Ja, Grev Eck, hvad mener nu egentlig saadan en klog gammel Mand som De om Livet?
Madam Madsen havde saamæn ogsaa, sagde hun, allerede sat Tykmælk hen, for Madsen varede mod Torden det første, han stod op om Morgenen. Han følte det jo i Hugget. Madsen havde faaet et Sabelhug i første slesvigske Krig og var Formand for Vaabenbrødreafdelingen.
-Ja, det var en dejlig Tid, sagde Fru Mourier ... Husker Du, Mille? hun talte ned til Fru von Eichbaum: naar vi kørte til Marienlyst for at danse ... Det var i Brix' Tid. Nu har jeg saamæn ikke været der længe. Fru von Eichbaum svarede noget pludselig med Taarer i Øjnene: det var jo der, hun havde truffet Eichbaum første Gang.
Han kunde saamæn have sparet sig Ulejligheden, for jeg kender det Hele.« »Gør De det, Frøken? Er der da opdaget noget nyt?« »Næ . Der #er# nemlig ikke noget at opdage. Tror De maaske, Carman kan narre mig? Indbrudstyveri!« Hun lo paa sin kolde, spottende Maade. »Han er selv Indbrudstyven.« »Saa aa?« »Ja, havde han været i Pengetrang, havde jeg tilgivet, hvis han tog mine Juveler. Men dette!
Indtil alt med Et blev stille, da en gammel Kone Værtinden kom ind med en Lygte. »Hvor er Grev Campnell? Hvor er han, hvor er han ?« Anføreren for rundt i Salen, hvor allerede flere Soldater laa saarede og blødende. »Hvor de er henne? Fjenden?« sagde den gamle Kone. »De er flygtede! Alle deres Heste er jo borte fra Stalden ... de er flygtede, de Pjalte og kommer saamæn ikke igen.«
Lange fandt nu altid saa ejendommelige Steder ... De havde saamæn bare været i Fredensborg men der havde været rigtig rart der ude ... Man havde altid Slotshaven at sidde i om Dagen. -Og saa gi'er det jo noget Liv med Hoffet derude, sagde hun. Berg mente ogsaa, der var rigtig rart i Fredensborg, han havde boet der en Sommer stille og rart, kun saa solhede Veje, sagde han.
Da han var forsvunden, mumlede Kammerherren smilende: »Han vover saamæn det værste !« Og han fik Ret. Kapitel II. Som Kammerherren havde oplyst, boede Panama Diplomaten i en yderst beskeden Bolig i Notting Hill. Man skulde ikke have troet, det var en Gesandtskabsbolig: Daglig- og Spisestue i et, og et Soveværelse ovenpaa. Det var det Hele.
Dagens Ord
Andre Ser