United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Strøm vendte sig og bevidnede det. -Ja, sagde Fru Canth, lille Edvard vilde ikke tro det; og hun vendte sig igen til Vinduet. -Jo det var saamæn sandt, bevidnede Oberstinden, og hun begyndte at fortælle meget levende, hvordan hun kom herhen imorges hun havde jo hørt det strax ... og Anna sad dèr ved Sybordet....
Saa gav Hoff og Bloch sig til at tale om "La curée". Bloch fandt s'gu "der var brillante Ting i, men ogsaa meget Sprøjt." De talte om Naturalismen. William sagde: "Hvad vilde De helst debutere i?" "Aa i ... nej, det véd jeg saamæn ikke ..." "Men De har dog tænkt Dem ... noget. Det har man altid ..." "Jo tænkt mig nok ... men det er altfor meget..." "Det er vel ikke som Hamlet." William lo.
-Er Mo'er klædt paa? spurgte han. -Nej, jeg har saamæn siddet lidt i min Krog, sagde Fru von Eichbaum fra Mørket: Men alt er i Orden. -Faar vi saa Christensen? sagde Karl, der var falden ned paa en Stol. -Ja. De sad tavse lidt, til Fru von Eichbaum sagde: -Og saa har jeg bedt Frøken Brandt.
"Naa" han smilede igen "det var en anden Sag nej, desværre, han kommer saamæn, for det tager jo en gyselig Tid, og Eksamen har vi, inden vi aner det." Fem Minutter efter vidste den halve By, at "Professoren" kom dertil for at spille en af sine Glansroller, at øverste Klasse skulde assistere ham, og at William Høg skulde give den næstvigtigste Rolle.
-Naa, saa er da ogsaa den Fest forbi, sagde hun. -Der er saamæn ogsaa snakket nok om det, sagde Fru Jürgens. Asta sad stille bag Gardinet. Strømmen gød sig forbi Trin og Stemmer og Latter ... Hun bøjede sig frem, fangede de enkelte Ord og nu Herlufs Navn Gang paa Gang hans Navn. -Ja det var gaaet godt ... det var gaaet godt; hendes Hoved sank ned mod Karmen.
Men Smeden rystede sit hvide Hoved. Jeg synes saamæn, vi maa forsage nok i Forvejen, sagde han at Vorherre gerne kunde unde vos de Par Fornøjelser, der er til Rest! Og atter kneb han skælmsk et Øje til: Vil Godsejeren kanske saa heller ikke spise mere? Nils smilede overbærende: Jo, spise vil jeg, sagde han Men kun det fornødne !
Men nu viste Sognepræsten sig atter, og Fader og Datter fulgtes til Præstegaarden. Kapellanen gik hjem til sin Middagsmad. Noget efter kom hans Værtinde ind. »Ringede De?« »Næ æ.« Hun saa, Maden stod urørt. »Hvorfor spiser De ikke, Hr. Carr? Smager det Dem ikke?« »Jo, saamæn gør det saa.« Tankeløs gik han i Lag med Maden. Saa skyndte han sig atter til Kirken.
"Saa? nej, min kære," Professoren rettede sig og forsøgte at se William over Hovedet, "det ta'er De virkelig Fejl i jeg er godt og vel et halvt Hoved højere. Men, det forstaar sig, min unge Ven, har man Talent, saa er man stor nok, selv om man er lille." Professoren fik Taarer i Øjnene og faldt i Tanker. "Ja, saamæn er man saa," gentog han og skød atter til Brillerne.
-Jeg tænkte, sagde hun. -Ja, sagde Grevinde Schulin, stadig til Moderen eller en lille Smule, som talte hun til sig selv: jeg er saamæn ikke meget kløgtig, og Gud véd, hvordan man skulde blive det, men der er vel altid en eller anden Ting, som man længe har tænkt over ... Og jeg tror, at en Kone først rigtig har tabt i Ægteskabet, naar hun ikke længer er Kvinden, Kvindemennesket for sin Mand.
... Og det blev saamæn heller ikke anderledes, da hun blev gift ... Bare, at hun havde »ham« over sig ogsaa naar han var hjemme da og forresten som sædvanlig Generalinden, der spiste hos dem hver Søndag, og Marie Kokkepige, Moderen havde givet hende med hjemmefra, da hun blev gift....
Dagens Ord