Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Gamle Elias brød Kredsen og polkerede frem imod ham i de forunderligste Bugter, og alle Mændene begyndte at hidse ham og raabe opmuntrende til ham, medens Kvinderne smilte. Da greb han den Pige, der smilede mest, rykkede hende ud af Kredsen, trak hende til sig med sine store, plumpe Hænder og kyssede hende. Hun strittede imod.
Jeg husker ikke, om der var nogen rimelig Grund til en saadan Forsigtighed, men jeg husker, at vi spredte os, saavidt Terrainet tillod, og rykkede frem i Skyttekæde, samt at vor Fremrykning hindredes en Del af et Par Huse og flere Møddinger. Da Husene var vanskeligere at forcere end Møddingerne, valgte vi fortrinsvis de sidste.
I sin glade Forfjamskelse kunde hun paa en Gang ikke finde hans Navn frem af sin Hukommelse. "Flyge," sagde han med et lille Smil. "Ja, Hr. Flyge om Forladelse ... Men saa sæt Dem dog ned, Bøg." Bøg trykkede Flyges Haand og saa spørgende paa ham. "Ja, hvis Hr. Flyge tillader?" "Værsaaartig." Bøg rykkede en Stol hen til Bordet og tog Plads. Anna blev ved at se dybt paa ham.
"Ja, det kan jeg ikke glemme," svarede hun; "og jeg forekommer mig selv saa utaknemlig; men man kan jo ikke gøre for sine Sympatier og Antipatier, vel?" Jeg rykkede lidt nærmere hen til hende. "Jeg haaber ikke, at De har nogen stærk Antipati mod mig, Frøken Medwin," sagde jeg. Hun begyndte at stikke i den Jord, der fandtes mellem de store Sten, paa hvilke vi sad.
Da hun laa i Sengen, taenkte hun pludselig: -Men Appel er jo saaret, og havde glemt det igen. Ruderne dirrede svagt. Ude i Stalden stod Kreaturerne vaagne. Nu og da brolte de, dumpt, som mod Uvejr. Det var Bombardementets tredje Dag, og Bergs Regiment var ikke vendt tilbage. I den sene Nat var der allarmeret igen. Time paa Time var de rykkede forbi, alle Regimenter var ude.
De alvorligere Spørgsmaal: Arbejdere kontra Arbejdsgivere veg Pladsen for de lettere Emner: Kvinder og Heste! Spillepartierne blev opgjorte, og man rykkede Bordene sammen og drak Punch og Vin i Fællesskab. Den lille Dyrlæge Lund, der nu var ganske drukken, kravlede op paa en Stol og begyndte at holde en Tale for Ungkarle og Hingste.
Hun gik ind iforvejen; der var helt mørkt derinde, saa han næppe kunde have kendt hende, som hun sad der paa Græsbænken. "Er det Heliotroper," spurgte han og aandede stærkt. "Ja hele Trappen her bag ved er fuld af Heliotroper. Det er min Yndlingsblomst," Hun rykkede lidt til Side: "Men sæt Dem," sagde hun. "Her er da Plads nok." Han satte sig uden at tale.
Mens hun samlede Penge, knyttede Venskaber, rykkede sine Hanefjed fremad altid spejdende efter Øjeblikket, naar der skulde gribes til, Øjeblikket, hvor her var Plads . Og imens var Erhard vokset op i dette Hjem, som næret af alle hendes hemmelige Ønsker, indsugende alle hendes forborgne Lyster, tavst forstaaende hele dette Felttog for at réussere, som her stille førtes fra Dag til Dag. Indtil nu.
Alle Skeerne gik pludselig mod Tallerkenerne undtagen Frøken Helgesens og Frøken Boserups og alle Damerne lo, mens Boserup sagde og rykkede tilbage paa sin Stol: Jeg vidste ikke, her var Børne-Fremmede. -Det er her, sagde Qvam, og Skeerne klaprede. -Hys, sagde Frøken Helgesen. Der lød to Slag paa Døren. -Hys, Patienterne kan høre os. Det var Nattevagten.
Den, der smør godt, han kør godt, véd De nok. Og vi tog alle tre til Øllet, men snart var Kaptajnen saadan, at han ikke kunde synke mér. »Hold nu fast paa ham,« sagde jeg til Tøsen, »saa skal du blive sejlet flot til Frederikshavn.« Hun var halvfuld allerede og rykkede Kaptajnen skælmsk i Skægget: »Jeg vil til Frederikshavn,« kælede hun paa sit Toldbod-Sprog.
Dagens Ord
Andre Ser