Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Doktoren kom ikke, og om Eftermiddagen maatte Marie gaa ned for at spørge. Det blev mørkt før Marie kom tilbage. Katinka laa uden Lys. Hun ringede med den lille Klokke ved Sengen: -Er hun ikke kommet? sagde hun. Hun maa dog gaa Vejen, sagde Bai. -Hvor det varer længe, sagde Katinka. Feberen hedede hendes Kinder. Hun laa og hørte efter hver Dør der gik. -Nu gik Køkkendøren, sagde hun.
Lady Ver tillod ikke Lord Robert at forlade sig, og straks efter Te begyndte de, der var i Dagligstuen, at spille Bridge, og det blev de ved med, indtil Klokken ringede til Omklædning.
Gerson boede paa tredje Sal, øverst oppe. William traadte lige midt paa Tæppet. Det var saa blødt at gaa paa. Her var det. Han ringede, og Pigen lukkede op. "Om Hr. Gerson var hjemme?" "Nej, Studenten var i Theatret med Fruen." William stod lidt i Tanker. "Naa i Theatret." Han blev staaende og faldt i Staver, mens han stirrede paa Pigen, der ventede med Haanden paa Entrédøren.
-Ja, sagde Moderen: er det ikke mærkeligt, at der er Mennesker, som aldrig kan forandre sig. -Og Du er ogsaa den samme, Fritz, sagde Marschalinden. Hun var gaaet to Skridt og muligvis var det kun det ændrede Lys, der lod hende synes en Kende blegere, mens hun rakte Faderen Haanden. -Vil Du have Mad? sagde Moderen: aa, Du, vi har idag baade Modtagelse og Middag. Hun ringede.
"Jo, véd De hvad, det tror jeg, Slangepige!" sagde hun og saá tankefuld ud, "men De er tyve Aar, og jeg er over tredive, og han er en Mand! saa man kan ikke være for forsigtig!" Saa lo hun og stak Fødderne i et Par blaa Silketøfler og ringede paa sin Pige.
Allerede fra Søen saa man den amphitheatralsk beliggende Stad festlig smykket med Faner og med røde, gule og grønne Tæpper, der hang ned næsten fra hvert Vindue; og kom man ind i Byen, saa man allevegne Plakater med Ordene: "Viva l'immortale Pio nono". Og nu ringede Klokkerne i 8 Maaneder havde jeg ingen Kirkeklokke hørt og ledsaget af Musik og af Folkets jublende Fryderaab gik en stor Procession gjennem Gaderne.
Men da han kom ud paa Trappen, opdagede han, at han havde glemt sine Handsker, han ringede paa, Professoren lukkede op. "Det var mine Handsker," sagde han. De gav sig begge til at lede, Professoren fandt dem paa en Stol: "Her er de." Og atter ventede disse to William og denne Mand, som havde bestemt over saa meget i hans Liv knogle Sekunder overfor hinanden paa et Ord, som ingen af dem talte.
Nina vilde spise af Anden, de havde købt for Sparepengene: "Spis," sagde hun og lagde et Stykke over paa Sofies Tallerken. "Tak." De skar det i smaa Stykker, tvang sig til at spise. "Hvor mon han er?" spurgte Sofie, Det ringede i Porten. Nina blev rød, slap Gaffelen. "Hvis det var ham," sagde Sofie. De lyttede uden at se paa hinanden. "Han gaar højt op ..."
Han kunde igen vaagne om Natten og se de samme tre store Stjærner over Lyrehullet i Taget og høre Spærene give sig; Biller og Orme pikkede i det møre Tømmer. Udenfor pustede Nattevinden fortroligt, Mikkel kendte den gode Lyd. Men ellers var der saa stille overalt oppe og nede, at Mikkel plagedes af Suset i sine Øren, det ringede, strømmede og stred i hans Øren.
Med en Serviet bortslog han lidt Støv, han syntes havde samlet sig paa Dugen, hvorpaa han med den samme Serviet tørrede sig om sin Mund. Hr. Ellingsen havde virkelig sjældent haft mindre end en seksten, atten Kroner om Maaneden af "det Selskab". Det ringede ved Bufet'en. -Men der var jo en dejlig Fremgang i Forretningen. Hr. Ellingsen gik ud. En Herre og en Dame kom imod ham i Gangen....
Dagens Ord
Andre Ser