United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
La coquine, l'impudente , sagde Fyrstinden igen, hun blev ved at sluge hende med Kikkerten. Pludselig skottede Ellen hen til Carl, som sad ved Siden af hende: Han var ganske bleg. Han sad forbauset med store Øine og stirrede paa Scenen uden Kikkert. Men saa med én Gang blev han blussende rød, og da Théo begyndte at synge, reiste han sig sagte og gik op i Baggrunden. Der blev han siddende.
Lae mig se ... jov, min Sæl og Saliehed, hæ ligger hun sgu osse, o hun æ rød som de' pureste Guld. Solpletterne er store som Roser og Fluesværmen tæt over Mosen. Snart kommer Landsbyens Arbejdere. Deres Skraal og Banden vil jage hver fredfyldt Plet som Solstrejf til Skovens Dyb. Kaffe med hvidt Brød og gult Smør, vil jeg have, og vi tier stille ... Og saa den røde Pige.
Hvad er det for en Stank! havde Enkebaronessen sagt en Aften, hun kom fra sit Køkken og sin Kælder Jeg tror, Gud hjælpe mig, at du har begyndt at smøre dig ind, min Dreng. Helmuth var bleven rød og havde mumlet noget uforstaaeligt mellem Tænderne. Et Par Gange havde han paa forelskedes Vis forsøgt at tale med sin Moder om Alvilda. Men hans Tale havde ikke vundet Genklang.
»Jeg troede, det var grimt at have stærke Arme,« svarede hun rød i Hovedet og vendte sig bort. Men vore Kunstnydelser i denne By, hvor man #kan# nyde Kunst! kulminerede extatisk, da vi hørte Wagners Valkyrie sammen.
Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb det forbi: -Hvem der havde brugt hans Penge.
Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Øjnene at følge det nøgne Legeme, sagde sagte og blev rød, far hun havde sluttet Ordene: -Han er dog ikke saa smuk som Du. Karl saá pludselig ned paa hendes Ansigt: -Du er s'gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde han. Og han lo, mens han pludselig strakte Benene: -Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude, og de rejste sig.
Hun kaldte hende altid ved Fornavn, naar hun ikke selv var tilstede. Ida syntes næsten hun blev helt rød, mens hun stod udenfor Døren og aabnede den og kom ind og Kjær raabte: "Jomfruen" har flammet Haaret.
Han vilde have fire Retter Mad til Middag og drak Château la Rose af original Aftapning. Forresten var han sjældent hjemme, han gjorde Visitter, red, tilbragte Tiden paa Raadhuset med Undersøgelser i Byens Arkiv. Man kunde vente ham timevis med Maaltiderne. Kom han saa, var han meget rød i Kinderne med skinnende Øjne. Han talte meget med Børnene, mod Stella var han kold og ved Lejligheder barsk.
-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: -Det er Frøken Brandt, sagde han saa. Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. -Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget en Virksomhed herinde. -Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje: -Jeg skal bringe en Meldeseddel.... Han kan altid sige mig en Dag, hvor De er fri.
Og de stirrede ærbødigt paa deres Landsfædres Billeder og nævnede Navnene med en egen Betoning ligesom Helgennavne i Bønner. Prinsesse Maria Carolina gik frem i Salen og betragtede sine Ahner. De var malet i Hofdragter i store Attituder, med Haanden paa et juvelbesat Kaardefæste. Et Par havde en Krone liggende ved Siden af sig paa et Bord, paa en rød Fløjelspude.
Dagens Ord