Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Det var væmmeligt at se, hvordan de Bøndertampe var begyndt at brede sig rundt paa Herregaardene. Der gik snart ikke en Dag, uden at man læste i Avisen, at nu havde én eller anden Nielsen eller Petersen eller Knudsen købt et eller andet gammelt Gods! Eller en Jensen ! supplerede Palle ondskabsfuldt og pegede frem over Markerne mod Egesborgs høje, hvide Hovedbygning, som de netop passerede.
Hun stod lidt med et af Plantens Blade mellem sine Fingre. -Men er den da ikke køn, sagde hun saa og smilte. Hun gik op ad Trappen og ind paa første Sal. Frøken Petersen sad og hæklede under det store Vindu, hvor Solen lyste paa Blomsterne. De fire var paa Kælderarbejde, og inde paa "Salen" laa de to Gamle, hvide og stille, ved Siden af hinanden i deres Senge. -Hvor her er hyggeligt, sagde Ida.
Det første Sted, jeg søgte hen, var den lille mørke Café del Greco i Via Condotti, hvor jeg skulde høre, om der var Breve fra Hjemmet, og om der ikke var nogen Landsmænd til Stede. Jo vel var der det. Medailleur Petersen modtog mig med stor Venlighed, og kort efter førte han mig over i det nærliggende Trattoria Lepre, hvor jeg traf flere Landsmænd, i hvis Kreds jeg øieblikkelig var som hjemme.
Nu gik der imidlertid pludselig Hul paa den; og idet han knyttede sin venstre Haand og stødte den angrebsvis frem i Luften, spurgte han: Vil Du tro, Far, at jeg kan tæve Carl Petersen? Herredsfuldmægtigen fôr sammen ved Forstyrrelsen: Jeg synes, vi blev enige om, at vi skulde ikke tale! sagde han saa.
Fru Petersen, der sad til venstre for Redaktøren, var ved sin Mands Tale blevet afbrudt i nogle Bemærkninger om Krigsbestyrelsen, men tog nu Emnet op igen: -Kære Frue, sagde Redaktøren, det vil være Kaptajnens største Lykke, at han har forladt den aktive Tjeneste.... Fru Petersen saa' paa ham.
-Stakkel, sagde Frøken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et Jomfru-kast med sit Hoved, før hun gik bort fra Kighullet. Ida aabnede Døren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Portører holdt en død Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de slæbte den.
Og Povl bar som Tegn paa sin højere Afstamning et gammelt Katteskind paa venstre Skulder. Jørgen forstummede af Beundring midt i en Sætning. Jeg er en ung Indianerhøvding af Inkastammen! forklarede Povl og holdt sin Lanse frem foran Isidors Bryst Carl Petersen er min Vaabendrager.
Frøken Petersen stod udenfor ved Kighullet, da Ida kom ud. Herren derinde rejste sig langsomt, og stille satte han sig op i Karmen. Uden at røre sig sad han og saá ud i Natten frem mod Stjernerne. -Hvad er det, han altid sidder og regner paa, sagde Frøken Petersen. -Dr. Qvam si'er, sagde Ida, at han vil finde Lovene ...
Han satte sig op paa Bordet under Vinduet, mens Frøken Petersen kaldte paa Ida fra Køkkenet, om hun vilde hjælpe hende med hendes Kjolerem. -Gaar De ud i dette Vejr? sagde Qvam. -Ach, Frøken Petersen skulde i "Udsalg". -Aa, sagde Ida, der bag Køkkendøren laa ned paa Knæ for at hjælpe, pludselig med en høj, lys Stemme: saa kunde De maaske se, om der var Møbelstoffer.
Karl fik slukket Lysene. -Brandt, Brandt, kaldte Frøken Petersen og slog paa Døren. Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Mørket: -Ja, ja, jeg er vaagen. De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan en halvt drengeagtig Tone: -Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen. Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdøren, som Karl havde aabnet.
Dagens Ord
Andre Ser