Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
"Er du sikker paa, at den er fuldstændig?" spurgte den gamle Mand. "Ja, jeg er ganske sikker paa det," svarede Nikola. "Pas saa paa, for du skal være Vidne til den Magt, som alle Tidsaldres Visdom har givet os." Han vendte sig om imod sin Fælle og tog en stor Jernske fra ham.
Men næppe havde han sagt det, før Grev Campnell resolut slog til Lampen med sin Klinge. Den faldt og sluktes. Der blev bælgmørkt i Salen. »Pas paa Døren!« tordnede Løjtnanten rædselsslagen. »Hvis den Knægt slipper ud, skal I blive hængt alle som en.«
Men Thessalien var et tyrkisk Land; jeg kunde ikke reise der uden tyrkisk Pas eller Firman, og dette kunde kun erholdes i Konstantinopel . Saa begav jeg mig d. 11. Mai til den store Keiserstad.
-Det er hos Christen Nielsen, sagde Brandt. Et Nu saá de Brandskæret, bag Laderne, i Mørket. -Pas Avlsgaarden, sagde Konferensraaden til Forvalteren.
-Nej, sagde Karl og løftede hende op, men Ida rev sig løs og tog Klædet fra Brædtet og begyndte at haandtere Pindene: Pas Du paa, sagde Karl, der havde bøjet sig og sad og pustede i hendes Haar, mens hun holdt op at kniple, og hun sagde, med lukkede Øjne, saa sagte, at det lige kunde høres og ikke mer: -Iaften gifter vi os.
Jeg er da ikke bedre end Solen, I talte om, og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Græs og den rige Rosenblomme. Abigael . Hm! Det siger jeg ikke, den gjør. Pas paa, nu er I kommen mig altfor nær. Abigael . Efter Eders Ord at dømme, skulde man næsten troe, at Urter og Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde. Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
Her kunde hun ikke blive: dette Hus kendte hun ikke mer; her gik hun kun rundt som en dov mellem fremmed Jammer. Tine gik Baronen forbi, der stod taet ved Doren, og hun horte ham raabe: -Hvad de vil? raabte han. De vil skyde Broerne ned Det er Broerne, det gaelder ... Jeg har sagt det, jeg har sagt det ... Pas paa Retraeten, har jeg sagt.
Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i La Guayra, blev viseret ved Forposterne søndenfor Byen, og efterhaanden som vi nu nærmede os Caracas, saae vi Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes Dovenskab og urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt sammenstyrtede Huse glede forbi os.
Manden ved den anden Ende blev kridhvid af Angst. »For Guds Skyld!« gispede han. »Pas dog paa, hvad De gør!« Jeg forstod ikke hans frygtelige Angst og spurgte mig for ved Aftensbordet. »Sig mig, Onkel hvad var der i den Kasse?« Han betænkte sig lidt og saa vist paa mig. »En Mumie!« svarede han. Forfærdede gentog vi alle Svaret i Munden paa hinanden.
Jeg var nødt til at forklare hende, at jeg ikke skulde have nogen Krone eller noget Udstyr for ubestemt Tid, da intet endnu var afgjort. Det dæmpede hende lidt. " Un frère de duc et pas de couronne! " Efter at have været syv Aar i England var hun endnu ikke i Stand til at forstaa disse underlige Sædvaner, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser