Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
I nærværende 3die Oplag af "Stauder" er indført en Del Rettelser og Sortimentet er ændret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke længere dyrker Stauder, og derfor ikke følger Fremkomsten af Nyheder saa nøje som tidligere, har jeg raadført mig med forskellige Kolleger og takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for værdifuld Bistand. Ordrup, Juli 1918.
William saá atter over, stadig mødte han det samme Blik fra Olsen. "Pengene er sikre nok," sagde han, han sad og kælede for det blaa Papir med den flade Haand. Williams Hoved faldt et Øjeblik ned paa hans Bryst, saa løftede han det, og med et pludseligt Udbrud sagde han heftigt: "Nej, De kan ikke. De kan ikke gøre det." "Præsentere papiret?" "Nej, De kan ikke," gentog han. "Hvorfor?"
Han havde skrevet Baronens Navn efter Det havde været en blot Formalitet ... Hr. Olsen vidste godt, hvordan det hang sammen ... Men nu ... nu ... Nej, det kunde ikke ske! Og som forvildede Mennesker under en Ildebrand, naar Taget falder, fløj hans Tanker forvirret og raadløst til tusinde Sider for at søge en indbildt Hjælp. Han gik Gade op og Gade ned, frem og tilbage med bøjet Hoved.
I en halvaaben Dør stod en gammel Mand med Piben i Munden: »Seer De der«, sagde Emmy, »der staaer nu En af dem, som har baaret mig paa Armen. Ikke sandt, Peer Olsen«, sagde hun, idet hun gik hen til ham, »I har jo baaret mig paa Armen, da jeg var lille?« »Jo vel saa, jo vel saa«, sagde den Gamle, »men den Gang var jeg raskere end nu.«
Men Baronen greb ham med begge Hænder i Skuldrene og satte ham i Knæ ned mod Gulvet. Mængden mumlede bifaldende. Og Opvartningspigens Øjne lyste. Hva' har du gjort ved den Mand der? spurgte Baronen og pegede paa Hans Peter. Han har stukket ham! var der en, der sagde. Olsen, hent Politiet! kommanderede Baronen. Hent Poletiet! Hent Poletiet! skreg Urmageren ud af Vinduet.
»Saalænge Vorherre lader Peer Olsen leve, saalænge er Peer Olsen altid til Nytte.« »Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord«, sagde Peer Olsen og kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham. »Troer De nu, De kan huske Navnet paa ham?« spurgte Emmy mig. »Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.« »Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa.
Orkestret lød stærkere, Tæppet bølgede. Ufravendt og uden at høre stirrede William Høg fra dette Sted sit Liv og sin Historie i Ansigtet. Helt oppe saá han Olsen. Han lukkede Øjnene et Minut, han syntes, han maatte aande dybt for at faa Vejret. Hvorfor havde de dog alle sat hinanden Stævne paa denne Dag? Og dér sad Instruktøren med sin Kone. Ja, det var hele hans Liv.
Dagens Ord
Andre Ser