United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det ny, der kom frem, opfattedes som Fødsel , det gamle, der forsvandt, som Død . Det var den Form for Fornyelse og Undergang, man kendte fra Menneskeverdenen. Naar Blade og Blomster foldede sig ud om Foraaret, var det Adonis, der fødtes; naar Sommeren var forbi, var det Adonis, der vendte tilbage til Dødsriget.

Anders, den næstældste Søn, kom hjem ældet og hulkindet med Tidenden. Han tog siden Gaarden som en ufri Mand under den ny Herremand paa Moholm. Tiden Og Tiden den gik. Tiden tog Overhaand. Dagene greb om sig, og Aarene udbredte sig som et smitsomt Onde, der er hinsides menneskelig Magt.

Han vil hellere ha' Kaffe, Madam Henriksen. Madammens Øjne voksede: Drikker han Kaffe? Ja e ... lo Sofie. Og saa skulde jeg hilse fra Godsejeren, at der stod Cigarer henne paa Hylden. Tak ... Pludselig rundedes Konens Øjne af en ny sindsforvirrende Tanke: Ryger han kanske ogsaa, Hunden ? Pigebørnene brast i Latter: Nej, nej, nej!

Naar en Mand pønser paa Drab, plejer han altid at sætte en ny Jernspids paa sin Pil eller Harpun; der er dem, der har ganske bestemte Spidser til Mennesker. Da Ilisimartoq derfor en Dag satte en ny Spids paa sin Harpun, vidste alle, at han nu atter tænkte paa Drab, og man vogtede derfor nøje paa ham.

Vi reiste det atter op, Lysene bleve tændte paa Ny, og det straalede snart i den gamle Glands. Der var ophængt flere Smaating til Gamle og Corpus Juris, som de egentlig skulde have havt Juleaften, men dengang vare de jo ikke komne. Ogsaa paa mig var der tænkt, saaledes kom Andrea Margrethe og overrakte mig en stor Bog.

Tys! Tys! Det er Synd, hun kunde jo dog høre det!“ afbrød en anden. „Ork nej! Hun er jo syg og døv og begriber intet mere. Og for Resten sandt er det jo!“ ... Men her blev Samtalen afbrudt af en ny Besøgsslæde, og vi kom ikke til at tale mere om den gamle, syge Jomfru Maria. Næste Morgen forlod jeg Bopladsen og rejste til Upernivik ...

De næste Dage skændtes Fru de las Foresas med sin Mand. Det var første Gang i mange Aar. Ellers indskrænkedes Fru de las Foresas til at blive skældt ud og tie stille. Men nu tog hun Mod til sig. Fru de las Foresas vilde lade sy en ny sort Kjole til Charlot til Koncerten. Hr. Emmanuelo de las Foresas bragte hende til Ro med Krøllejernet. Fru de las Foresas græd og gav fortabt.

Hun polstrede sit Boudoir som en Æske, og over udfordrende Divaner lod hun Bedstefaderens Hyrdinder komme til ny Værdighed paa de kapitonerede Vægfelter. Haven blev lagt om. Den blev rig paa pragtfulde Bede med alle Bladplanters Nuanceringer, og et Net af Kanaler blev ledet gennem dens Anlæg.

"De spøger naturligvis." "Jeg spøger ikke. Jeg er fuldkommen alvorlig. Jeg er rede til at opfylde min Tantes Ønsker. Det kan ikke være nogen ny Tanke for Dem, og De maa have Verdenskundskab nok til at forstaa, at det vilde være den bedst mulige Løsning for Deres Fremtid. Jeg kan jo vise Dem Verden." Han saá overordentlig godt ud, som han stod dèr med Ansigtet vendt imod det svindende Lys.

Jeg er ikke saa fin og dannet, som de Mennesker, hun er vant til at omgaas. Men det vidste hun jo, før hun tog mig. Og jeg gør mig da Umage. Jeg har næsten lagt af med at bande. Og jeg klær mig da om til Middag. Alle hendes Ønsker faar hun opfyldt. Jeg bær hende jo paa Hænderne. En ny Kupévogn har hun faaet. Og en Ridehest. Og Julius fik hun straks som sin Tjenerdreng!