United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Skaal, Hans, sagde Marschalinden og løftede Glasset ned mod Jægermesteren. -Skaal, svarede han. Og for at sige noget sagde Marschalinden: -Jeg maa da ogsaa en Gang se at komme til Thorsholm. Jægermesteren svarede og saá op: -Saa maa Du skynde Dig. Før Taget ramler sammen. -Som Du dog taler, Hans, sagde Hendes Naade.

"Giv mig Jack," sagde den skikkelige Kæmpe, Herkules, "naar jeg ikke har noget at bære paa bliver jeg træt." Med den endnu sovende Dreng i sine Arme skridtede han afsted i Spidsen for den lille haardt prøvede Trop. Pludselig standsede Dick med Udbrudet: "Dingo!" "Ja, hvor er Dingo?" sagde Herkules og opløftede sin vældige Røst: "Dingo, Dingo!" Man lyttede spændt, men ingen Gøen naaede deres Øren.

»Jo vist er der Noget at see«, svarede Andrea Margrethe, »der er Udsigten over Fjorden fra Lindehøien af, den er bestandig lige smuk, og desuden har De vistnok saa megen Phantasi, Nicolai, at De kan tænke Dem, hvorledes der seer ud om Sommeren

Men maaske har du Ret i at gaa og lade mig være noget ene, skjøndt det er jeg netop bange for, men jeg maa jo vænne mig til det .... Naar kommer du igjen? Nei, jeg kommer ikke igjen. Hun sprang op: Ikke igjen? hvad skal det sige? .... Vil du da ikke være denne Aften hos mig? Jeg troer ikke, det vilde være rigtigt vi er jo ikke længer forlovede.

Er der endog noget Sandt i denne Mening, som er temmelig rodfæstet baade hos Unge og Gamle, saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Høiskolen ligesaa fuldt blive besøgt om Sommeren som om Vinteren.

Efter at vi nemlig havde gjort de almindelige Bemærkninger om Veiret, saa havde vi forbrugt alt det Stof til Samtale, som vi kunde opdrive. Corpus Juris forsøgte at lede Talen hen paa Politik, men Skolelæreren interesserede sig ikke for Politik. Saa sadde vi lidt tause, medens jeg kastede speidende Blik om i Stuen for om muligt at finde en eller anden Gjenstand, der kunde siges Noget om.

Nu peger hans forrige Kone paa sin lille Taske til Syringe; der laa noget deri, som lignede et Stykke Tørv til at tænde op med. Det tog hun og gav til Barnets Moder og sagde: „Giv dog endelig det lille Barn noget at spise!“ Og Moderen tog det, og Barnet spiste. Og lige efter skete det, at Moderen faldt i Afmagt, og Barnet døde.

Det var ligesom, der faldt noget ned inde i mit Hoved, og jeg løb ned gennem Kostalden og Svinestien og ned i Laden, hvor jeg gemte mig inde i Halmen og laa og skreg og sang og græd og slet ikke vidste af mig selv, førend Forvalter Larsen pludselig sad ved Siden af mig og trøstede mig og spurgte, hvad der var i Vejen og vilde kysse mig; men jeg slog ham lige midt i Ansigtet og slap fra ham og ud af Laden; jeg véd slet ikke, hvor Tyrk var bleven af; og ved Gud, Isidor, da var jeg lige ved at løbe min Vej langt ud i Verden, eller ned til Bugten ved Badeplænen og kaste mig i Vandet og bort fra alt det forfærdelige, der findes paa Jorden; for lille, lille Isidor, Du véd ikke, hvad jeg, der dog er saa ung, allerede har maattet gennemgaa!

"Det morer min Mand at se flere forskellige Slags Mennesker," sagde hun, "men vi havde ikke noget videre interessant i Dag, maa jeg tilstaa skønt sommetider keder Forfatterne og Forfatterinderne mig og de er ofte meget skuffende, man bryder sig ikke mere om at læse deres Bøger, naar man har set dem." Jeg sagde, at det vilde jeg gerne tro.

"Jeg forstaar det saa godt," hun drag Haanden ud af Muffen og glattede dens sorte Skind med sin Handske: "det maa være meget lettere at blive til noget, naar man saadan har Aarhundreders Forfædre, som ser ned paa En." William svarede ikke, Frøken Falk blev ved at glatte paa Muffen, saa saá hun paa skraa ud paa ham og sagde: "Og De er jo den sidste af Familien?" "Ja Slægten er død."