Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Denne Nat laa vi i en Kro paa en Bjergtop, og næste Morgen steg vi ned i Dalen paa den anden Side. Da Morgenen faldt paa, var vi kommet omtrent tredive Mile videre. Landet forandrede sig hurtigt, der blev mer og mer klippefuldt, og Opgangene og Nedgangene blev mere stejle.
"Ja, ja da, saa skal De heller ikke! Men lad bare ikke de Smaragder lyne imod mig, jeg kommer til at ryste over hele Legemet!" "Vilde De gerne giftes med Malcolm?" spurgte jeg og satte mig igen. "Tænk Dem at være saadan éns Ejendom! At skulle se ham hver Dag! Tænk Dem at leve sammen fra Morgen til Aften med et Menneske, som aldrig kan forstaa en Spøg. Uha!"
Desuden trængte de Skibbrudne haardelig til Lægehjælp. Man stødte altsaa fraborde og stævnede ind gennem Søerne med største Agtpaagivenhed. Klokken seks skurede Baaden paa Stranden. De sidste levende Folk var frelste tolv Timer efter Grundstødningen. Næste Morgen var der intet mere af Rigningen over Vandet, Stormen var, om muligt, stærkere end den foregaaende Dag ...
Og ud fra Logen over de hvirvlende Par, der saa' hverken Væg eller Gulv, over Marskallerne med de flagrende Skærf holdt Krause, mens alt gik under i samme Malstrøm af Larm, den revnede Barnetromme som en Trofæ. Berg og Adolf kørte hjem i Droske. Det første graa Skær af Morgen meldte allerede Dagen. Men da de kom til Kongens Nytorv, vilde de alligevel »gaa lidt« og røre Benene, før de vendte hjem.
Næste Morgen var han ved godt Mod igen, han slog nogle af sine Penge i Stykker paa Kroen og begyndte at se lysere paa hele denne Rejse, som han havde været bange for, lige fra den blev bestemt. Han og Værten pæglede lidt sammen paa Formiddagen. Men saa fik Mikkel pludselig travlt og beordrede Hesten frem. Jeg skal til Lybæk, erklærede han betydningsfuldt. Jeg har langt at ride.
Et Par Timer efter sank Mercator. Den huggede haardt. Vi blev i Klitterne om Natten og saa' derud og haabede, Skuden skulde holde. Men de to Master faldt. Saa var der ingenting mere at vente paa, alt var forgæves. Det var Morgen. Der kom Folk til og bragte os her op til Gaarden ... Færdig.«
I finder saamænd nok en! ... Kan han begynde straks i Morgen tidlig? Det kan han vel nok ... Men det vil jeg sige dig, Vilde, at jeg vil ikke ha' noget med at dressere ham! Nej, det skal jeg nok besørge! ... Du er en kær, lille Mand! endte hun og strøg sin Bamse om Haaret. Han brummede henrykt og sluttede hende kraftigt i sine Arme. Ikke for voldsom, Helmuth!
Han blev mere og mere empressé , indtil jeg pludselig, da vi rejste os, hørte ham sige: "De har lovet det! Husk det nu; jeg forlanger, at De skal holde det i Morgen!" Og der var saadan et forelsket, vammelt, usikkert Udtryk i hans Øjne, at jeg fik ganske ondt. Det rædsomste ved det er, at jeg ikke mere véd, hvad jeg har lovet, end Manden i Maanen!
-Og Janeiro da Rio Janeiro da Hr. Emmanuelo de las Foresas lod Kortene synke hen mod Morgen, naar Guldet slap op og Diamanterne kom frem paa Bordet Diamanter i hundredvis flød over Tæppet ... -Eller Peru da. Tak skulde man ha'e, for saadan en Beværtning som Monaco! -Nej det var noget at tale om naar man forstod... Men Hr.
Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert Klædningsstykke, hun tog frem. -Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask at det ikke bliver glemt vi maa i Morgen sende til Vask.... -Hm hvor det Spejl ser ud hvor det ser ud med Støv.... Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke.
Dagens Ord
Andre Ser