Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld, uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.
Fjaelene til Kisterne laa forladte paa Smedens Lod mellem den nedtrampede Rug. Kun de herrelose Koer brolede uroligt paa de fremmede Marker. Tine gik frem ad Vejen. Hun havde kun en Tanke: Hun vilde se ham, der var dod. Han var ikke kommen tilbage saa var han dod. Alting var stille. Selv Fuglene taug. Og den opblodte Jord, hvor ingen traadte mer, var storknet som et dodt Taeppe.
Over alle Marker og Hegn laa Aftenen tyst; kun paa Paradisstien raslede Buskene sagte. -Tine, kaldte Madam Bolling fra Trappen. -Ja, Mo'er, foer Tine op og fik Lommekluden frem; hun maatte torre sine Ojne. -Saa Godnat, Madam Henrichsen, lod det nedefra. -Godnat, Madam Bolling. Og Dorene blev lukket rundt omkring....
Dyret skulde, naar det blev baaret omkring en By og dens Marker, ligesom opsuge i sig alt det onde, der var inden for den afgrænsede Kreds, og gøre denne til en ren og hellig Plet; naar man derefter skilte sig ved Dyret, var man med det samme fri for alt ondt. =Hermes's Moral.=
Den drak og brolte, dumt og langt, ud over Kaeret. Klokkerne horte op. Saa skal vi vel hjem, sagde Fru Berg, og Tine fulgte med dem. Himlen var dunkelrod over Hegn og Marker. Hjemme i Dagligstuen sang Fru Berg lidt i Skumringen ved Klaveret den om "lille Grethe". Skovrideren lod Doren til sin Stue staa paa Klem.
Og det hændte, at Hendes Højhed pludselig overrasket blev vaer, at Markerne grønnedes, og Engene langs Floden, og at Buskene ved Vejen stod med store Knopper. -Men at det er Foraar? sagde hun. -Vi har idag kun fjorten Dage til Hans Højhed Hertugens høje Fødselsdag, sagde Frøken von Hartenstein. -Ja, det er jo sandt, sagde Hendes Højhed. Hun blev ved at se ud over de grønne Marker.
Himlen var dunkel og uden Stjerner. Længe talte ingen af dem. Saa sagde Moderen, der saá saa høj ud i Mørket: -Véd De, Tine, her skulde man føre de Mennesker hen, som lider. Men lidt efter sagde hun og hendes Stemme var ubeskrivelig træt : -Og alligevel, det kunde ikke nytte. Jeg tror, at Jordens Skønhed forhøjer kun Sjælens Lidelse: -Der er ingen Trøst. De gik videre over de halvmørke Marker.
Men han ænsede hende ikke og fortsatte: Og jeg er vred paa Solen, der skinner, sagde han og paa Fuglene, der synger! Jeg er vred paa Ungdommen, der leger paa de blomsterklædte Marker. Og jeg er vred paa Foraaret, som just nu knoppes derude! Jens Oluf ... Jens Oluf ... ... Hvorfor døde jeg ikke, medens det endnu var Vinter! vedblev han Hvorfor gravede man mig ikke ned i Sneen!
Dagens Ord
Andre Ser