United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Ikke engang naar man er en Eventyrerske som jeg?" spurgte jeg. "En hvad?" "En Eventyrerske," svarede jeg. "Folk synes at blive saa forundrede, naar jeg siger det! Men jeg maa være det, kan De nok indse, fordi Fru Carruthers ikke efterlod sine Penge til mig, og i den Bog, hvori jeg læste om det, stod der, at man var det, naar man havde smukke Klæder, og og rødt Haar og saadan noget og intet Hjem."
-Ja, ja, raabte hun ind paa "Salen", hvor de to Patienter allerede havde sat sig til Bords ved Enden af Sengene og slog i Gulvet med Tøflerne af Utaalmodighed: nu kommer jeg jo.... Hun lyttede først ved Døren til Frøken Petersen, der sov saa fast endnu, at man kunde høre hendes Aandedræt helt herud. -Frøken Petersen, raabte hun og bankede: De maa op.
Imidlertid maa Borgmesteren have været en stor Levemand, for jeg kunde ikke ønske mig en bedre Vinkælder: Chambertin, Graves, Alicante, hvid og rød Vin, tør og musserende, alt laa i velordnede Pyramider og kiggende undseligt frem mellem Høvlspaanerne. Gamle Bouvet stod med sit Lys og smidskede af alle Herlighederne han lignede ganske en Kat foran et Mælkefad.
-Ach, ja, sagde Madam Jespersen, den Stine la'er sig aldrig Ro. -Men man maa være taalmotich. Jomfru Helene lagde Kagerne paa et lille Porcellæns-fad med seksten smaa Haandbevægelser for hver Kage. Hun løb til og fra Køkkenet for at passe Kaffen, mens hun ustanseligt snakkede.
"Saa er jeg bange for, jeg maa sige, at jeg har noget imod det." "Og dertil har De naturligvis en fornuftig Grund?" "Jeg vil ikke nægte, at det er en Grund, som Tiden og bedre Bekendtskab muligvis kan fjerne. Men lad os nu først se, i hvilket Lys De staar for os. Indtil for en fjorten Dages Tid siden vidste hverken min Kone, Frøken Medwin eller jeg, at De var til i Verden.
Jeg sagde, at det vilde være en alt for stor Ære for mig at have hende til Ven og hun tog min Haand. "De bringer den fjerne Fortid tilbage til mig," sagde hun. "Jeg hedder ogsaa Evangeline og sommetider tror jeg, at De er blevet kaldt saaledes til Minde om mig." Hvilken sælsom, mægtig Faktor Kærligheden maa være!
Naar saa Afgørelsen er truffen, ligegyldigt hvordan, saa faar man Fred. Det maa vel være det, man kalder Lykke." "En fattig Lykke, synes jeg." "Mon Livet har den rigere?" "Ja men saa hun Din Forlovede?" "Hun! Jeg tror ikke, hun beklager sig. Hun længtes efter Lys og Luft, men hun turde ikke selv kæmpe sig frem til det. Saa kom jeg og tvang hende dertil. Nu har hun faaet Ro."
-Det maa være hjemme, sagde Karl, som begyndte at hjælpe hende Tøjet paa: Paa Deres Værelse.... -Nej dog, sagde Ida, og hun lo. -Hvorfor? -For det er forbudt. Ida blev ved at le, men Karl rakle hende blot Hatten og sagde: -Aa pyt. De gik ud gennem Hotelgangen og Portier'en vilde lukke Døren efter dem, da Ida sagde, glædestraalende: -Nu, maa jeg; og stak ham en Krone i Haanden.
Ingen af os taler. Vi maa rigtig kende hinanden først. For hans Fødder ligger en skabet Puddelhund og gnigger et Par store, betændte Øjne med Forbenene. Den er radmager, men Vommen er tyk som en overfyldt Sæk og Dellet saftigt og blødt. Min Hund ikke saa meget som ser til den Side, hvor den er. Han lister af Sted ned langs Gærdet, som generede han sig. Hvor skae du ells hen?
Døren stod ikke for Folk, der kom og gik. Det var én Beundring: Hvad han havde for Idéer Naar blev han udtømt? Ja, man maatte forbavses ... Alle snakkede. Mig maa De hjælpe med noget fixt til en Kotillon, sagde en lille Dame og rejste sig paa Tæerne.
Dagens Ord