Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Det var, som han faldt dybt, dybt, da han vaagnede. "William, William." Det var Nina, som raabte: "Mo'r dør, Mo'r dør!" Han gned ikke sine Øjne. Han saá i et Nu Nina, halv paaklædt, med udslaaet Haar og Ansigtet fortrukket af Graad. "Nu kommer jeg," sagde han blot. Det var mørkt endnu, og Nina var gaaet med Lyset.
»Og læse?« spurgte jeg forskrækket, thi det var mig, ligesom om jeg saae Bibliotheket som et mørkt Spøgelse i Baggrunden. »Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden, for jeg læser kun ganske lidt, saa falder jeg i Tanker og seer op imellem de grønne Blade, hvorledes den klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og hvorledes Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store gule Blommer.
Hun ruskede i den: "William," raabte hun, "det er mig." Ingen svarede. Og hun gentog igen og højere: "William, William." Hun hørte ham rejse sig fra Sofaen og gaa tungt hen over Gulvet. Værelset var mørkt, der var intet Lys i Sprækken. "Hvad er der?" spurgte han. "Luk mig ind," sagde hun, "jeg vil tale med Dig." "Det kan ikke nytte," sagde han inde Fra. "God Nat." Saa gik han igen bort fra Døren.
Men Katinka sov ikke. Hun var bange for Huus, der var paa Vejen i det Vejr. Det var saa mørkt og han var dog ny paa Egnen. Hvor det var mærkeligt at tænke sig, at det kun var tre Maaneder, siden Huus var kommet her....
Og virkelig saa man et lille, mørkt Hoved titte frem bag Stenen derhenne; og samtidig hørtes en underlig Knirken og Knagen, som om Træ blev brækket i Stykker. Kaninen vendte sig til Flugt. Kan vi ikke gaa en anden Vej? hviskede hun. Nej, saa skal vi helt ned til Skrænten igen og tilbage gennem Skoven. Jeg synes, her er en Sidevej ... Jamen det er først langt oppe ... Lad os bare gaa!
Eller ogsaa er Tyven kommen ind gennem Vinduet!« »Ja det har ganske vist staaet aaben ...!« Detektiven gik til Vinduet og kiggede ned. Men Rosenbedet nedenfor var i den skønneste Orden uden et Fodspor at opdage. Detektiven gik tilbage til Skrivebordet. Nu strejfede noget pludselig hans Blik. »Hvad er det?« Skrivebordet var som de andre Møbler af mørkt Egetræ.
Hun gik igen til Vinduet. Klokken blev ved at lyde høit. Hun saa en Karl med Lygte gaa over Gaarden mod Porten, lidt efter en til. Saa hørte Klokken op at lyde, og de fik Porten op. Der maatte være kommet nogen, en fremmed ... Men det var saa mørkt, man kunde ikke sé det mindste. Hun tog Lampen og aabnede Døren til Gangen ... Karlene klaskede med deres Træsko op ad Trappen.
Hun gik ind iforvejen; der var helt mørkt derinde, saa han næppe kunde have kendt hende, som hun sad der paa Græsbænken. "Er det Heliotroper," spurgte han og aandede stærkt. "Ja hele Trappen her bag ved er fuld af Heliotroper. Det er min Yndlingsblomst," Hun rykkede lidt til Side: "Men sæt Dem," sagde hun. "Her er da Plads nok." Han satte sig uden at tale.
Den engelske Konsul kom ombord for igjennem os at erfare noget om bemeldte Skib. Det kom ind, da det var mørkt, og vi sendte som sædvanlig en Officeer ombord. Den 14de kom en fransk Dampbaad, le Milan, og 2 spanske Fregatter ind i Havnen for at proviantere og fylde Kul. De vare bestemte til Mexico og havde Landtropper ombord.
Da det blev uudholdeligt, var vi hen paa Aftenen nogle Par, der svigtede det officielle Lokale for at søge et bedre ude i Byen. Det var ravende mørkt, og Regnen smeldede ned.
Dagens Ord
Andre Ser