Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juli 2025
-Aa Tak, Tine, De er god, sagde Fru Berg og skuttede sig lidt i Sengen. -Og saa lukker De nok et Vindu op, Tine, bad hun og nikkede, mens hun puttede sig under Taeppet. Fru Berg elskede at faa det sidste Blund med den friske Sommerluft hen over Sengen. Mens Tine stod og lagde Kringlen, kom Skovrideren hjem gennem Gaarden og stansede foran Kokkenvinduet.
Fru Line rejste sig og gik hen til sin ældste Datter: Nu skal vi i Seng, lille Anna. Ja ... sagde Anna uden at løfte Øjnene fra Bogen. Véd Mor, om Elev Jakobsen er kommen hjem? spurgte Sofie. Nej ... men det er han vel nok ... Nu lukker jeg et Vindue op, Pigebørn, for Tobaksrøgen.
Der er en skandinavisk Kritiker, der ved Wienerudstillingen har resumeret sit Indtryk af det moderne franske Maleri i følgende Slutningspassus: "Den franske Kunst er i Dekadence, og naar den gamle Bouguereau engang lukker sine Øjne, hvem skal da føre Idealet frem?"
Det er vist dem. Og han skød lempelig sin Moder hen mod Døren. Jeg lukker af igen! sagde han Og jeg lukker ikke op for nogen som helst! Nej, nej, min Dreng; jeg skal nok sørge for, at du faar Lov at være heroppe i Fred! ... Men jeg har tænkt paa, Helmuth, om det ikke er rigtigst at sende Kammerjomfruen med Karen og den lille Jansen over til Jerslev foreløbig! Hvad mener du?
Fichuet var en Gave til Moderen fra Frøken Helene Jespersen. Det var fuldt af mange smaa røde Sløjfer. -Ja, sagde Moderen, mens Tine løsnede Baandet: -Der er ogsaa for mange Sløjfer paa Frøken Jespersens Fichu. Den rosa-røde Stump blev knyttet om Cigarerne. -Saa, nu lukker vi op, sagde Moderen. Hun aabnede selv Døren, og Børnene stormede ind. -Glædelig Jul, sagde Moderen.
De gaar og spø'er om de elsker, til de rejser hver til sit, og er ulykkelige for Livstid -Jeg spurgte i Æggehvide, min Ven, før Linde friede, og vi har ta'et det onde med det gode i tredive Aar.... -Men nu ka' vi ha' Agnes siddende som ensom Pige, naar vi to Gamle en Gang lukker vore Øjne. Herrerne kom ind. Gamle Pastor skulde have sin Whist. Naar gamle Pastor var der, var Katinka gladest.
Enkefru Brandt vaagnede ikke mer. Ved Midnat sov hun hen. Nu var der koldt og tomt. Fra Dør til Dør kun de hvide og døde Gulve. Paa Væggene blot Plet ved Plet og over dem de rustne Søm. Ida var gaaet fra Stue til Stue, en sidste Gang. -Ja, saa lukker Du, sagde hun til Sofie. Sofie blev staaende med Haanden paa Dørlaasen.
Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids Nøgle, han, som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn.
Men Baronessen lod, som om hun intet hørte. Vil Tøsen ha' mere Chokolade? spurgte hun. Ja Tak! sagde Karen Aa, Bedstemoder, bad hun saa maa der ikke blive lukket op for Stasia? Den gamle saa hen paa det store Ur. Om fem Kvarter! sagde hun Præcis Klokken syv lukker jeg op. Hvad har hun gjort? spurgte Karen med Munden fuld af Kage. Hun har sat Oldenborrer paa mig. Oldenborrer? spurgte Kaninen.
Men den lille Sofie sprang ude af sig selv op paa den nærmeste Stol: Jeg lukker Vinduet op, sagde hun, hendes Læber dirrede, og Stemmen var tyk af frembrydende Graad jeg lukker Vinduet op og raaber Tæve til hende! Men er Du da gal , Tøs!
Dagens Ord
Andre Ser