Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Men for Øjeblikket er jeg rig, for Hr. Barton var saa god at give mig et Forskud. Nu vil jeg ud og se Livet! det er latterligt at være sørgmodig! Jeg vil gaa i Seng og glemme, hvor vred jeg er! De skal have Jagt her i næste Uge Fasaner. Gud véd, om her kommer en hel Masse gamle Mænd. Jeg har ikke hørt, hvem der kommer.
Selv derude over Markerne, hvor Horisonten lukker sig, selv der maa vi vide, at Livet fortsaettes og at der leves en rullende Vogn, en Hund, der goer, en Sang, der hores fjernt, maa fortaelle det og minde os derom. Vi maa, for at denne Skole kan illudere som Liv, fole Egnen, hvor den ligger: vi maa befolke Oen Als.
Livet gi'er os altid saadan: mange Ting, vi ikke ønsker saa meget for en Ting, vi ønskede, og som det ikke giver. De taug lidt. De hørte en forvirret Støi af Stemmer fra Salene blandet med Springvandets evindelige Pladsk. Og med et i en ny Tankegang, sagde Ellen: -Kender De noget til Inderne? -Ostinderne. -Ja de gamle Indere.
Her skulde hun altsaa leve, her et lavloftet Liv med et levende Lig i Forraadnelse eller hjemme med en Dranker, hendes Fader. Og her skulde Livet gaa hen, elendigt, Dag efter Dag, graat og altid det samme ... Her skulde Aarene komme et kvælende Lagen af Sand og begrave hende Tomme for Tomme
-Brandes, det er jo #ham,# Jøden, siger Frøken Helene. Der er ikke blevet anden Forestilling tilbage om "Aandsfriheden" paa Møllen. Studenten flyver op i den store Darwin. Bai har sagt noget, saa Frøken Jensen er blevet rød i Hovedet. -De er saa slem, siger Lille-Jensen og slaar ham over Fingrene. -Men Huus, siger Katinka: man maa jo ta' Livet, som det er ... og.... -Og?
Gaa nu bare videre og lad mig høre Resten af Historien, saa skal vi bagefter snakke om Fremtiden." "Naa ja, jeg stod altsaa i Auckland i Ny Zeeland uden en Skilling i Lommen, og i halvandet Aar maatte jeg slide og slæbe som en Sjover og tage fat i alt muligt for at holde Livet," fortsatte Negoro. "Stakkels Djævel!" indskød Amerikaneren. "Du maatte ligefrem arbejde som en sølle, ærlig Daglejer."
Vi maa se at finde paa en Maade at blødgøre min Broder paa!" Saa talte jeg. "Robert," sagde jeg, "hvis du kun var John Smith, vilde jeg sige, at jeg gerne vilde bo med dig i en Hytte, eller endogsaa i en mørk Gyde men det er du ikke, og jeg vilde ikke for alt i Verden drage dig ned, ud af det, der er din Stilling i Livet det vilde være en daarlig Kærlighed.
Men i Øjeblikket er Spørgsmaalet desværre det, hvad han vil gøre ved os ." "Lad ham gøre det værste!" raabte han, "jeg har en Forpligtelse til at ofre Livet for min Fader, om det gøres nødvendigt." "Det er det rene Vrøvl!" sagde jeg, "saafremt De skylder Deres Fader noget, skylder jeg min Moder lige saa meget, og det er at slippe uskadt fra denne Historie." Min Bemærkning bragte ham til Fornuft.
Han hørte sin egen Stemme, saá det hvide Lommetørklæde paa Etatsraadens rokkende Hoved ... Og han syntes, at Ansigtet blev en kæmpemæssig, leende Maske med et firkantet Glas i den ene Øjenhulning, en stor Maske, der kom ham nærmere og nærmere ... helt ind paa Livet ... Sveden sprang frem paa hans Pande, store kolde Draaber; i Krampe trykkede han Armene mod sit Bryst.
Fru Petersen bar med Ostentation bestandig samme ubeskrivelige skotske Silkekjole med sorte Kniplingsgarninger: Vi, sagde hun med et Blik paa de andre, saa Berg undertiden tænkte, den Kone river dem en Gang Silken fra Livet: Vi, som er faldne for Aldersgrænsen, maa klæde os derefter, sagde Fru Petersen.
Dagens Ord
Andre Ser