United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Et Leve for et stort, et Leve for det nye København. Ingen vidste, hvem der kastede det først, men som et Lyn fo'r Glassene klirrende i Gulvet, mens de hævede Hænderne og raabte, næsten ligesom om de vilde sværge: -Leve leve København. Oppe i Logen græd de to Fruer, som var de til Højmesse. Paa Scenen dannede man Tog for at gaa endnu en Gang helt gennem Huset.

Vandet tyngede frygteligt paa min Ryg, men jeg klyngede mig fast med overnaturlig Styrke og svang mig efterhaanden op. Jeg kæmpede for mit Liv, for Gladys, for alt, hvad der gjorde Livet Umagen værd at leve, og det gav mig overmenneskelige Kræfter. Til sidst lykkedes det mig at hæve mig tilstrækkeligt op, saa jeg kunde omslutte Klippen med mine Knæ.

Men det skal du vide, jeg begyndte mit Liv herovre med nyt Mod. Jeg havde Lyst til Livet, og jeg havde Mod til at leve det. Jeg saa Vejen foran mig og troede, den var aaben for mig som for alle andre. Hvad der var sket, syntes mig en ond, trist Drøm; men at denne Drøm havde Krav paa mig ind i Fremtiden, faldt mig aldrig ind. Jeg var jo en anden nu. Jeg vilde blive et godt og dygtigt Menneske.

Man maa leve sammen med dem, man vil skildre. Er de nogle Svin, maa man leve med dem i Svineriet. Under et Rejseophold faar man ikke Tid til at reformere. Vilde man begynde at bebrejde dem deres Levemaade, vilde de øjeblikkelig blive fornærmede og trække sig tilbage; og saa faar man ikke Lejlighed til at gøre dem gode igen.

Da Sangen var forbi, og der var raabt »leve« for Forfatteren og Hr.

Kraftige og arbejdsvante som de var, havde de unge Negre bedre end de fleste af deres Lidelsesfæller kunnet udholde Rejsens Strabadser, men gamle Tom var saa medtaget, at han næppe vilde have lang Tid tilbage at leve. De var alle fire blevet indelukket i en snæver Baas, hvor der blev udleveret dem en sparsom Ration Fødevarer.

Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed. Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror. Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.

Alle var de i Kisteklæderne. Forvalteren havde nystrøget Krave paa og højrødt Slips. Mejeristens var derimod græsgrønt. Længe leve vort naadige Herskab, Baronen og hans unge Brud! brølede Forvalteren. Hurra a! skreg Hoben og svingede paa ny med Hattene, Huerne og Tørklæderne. I Fryd og Velstand svæve! peb Mejeristen. Hurra a! Tak, Folk, Tak! nikkede Baronen og lettede paa Hatten.

Anna og Charlotte siger, at de kan huske, dengang Fader og Moder var gode Venner, men det kan jeg ikke; og hvis jeg ikke havde Dig at tænke paa, Fætter Isidor, og saa Tyrk, og saa Moder naturligvis og Søstrene ; men mest Dig alligevel, mest Dig ! saa brød jeg mig slet ikke om at leve.

»Men det er en tung og besværlig Vei«, indvendte Gamle, »og mangen En vilde paa den Maade ikke engang komme saavidt, at han kunde vide, hvordan han skulde lære.« »Det kan være sandt nok, men paa den anden Side er der dem, der læse saa meget, at de for bare Lærdom ikke engang vide, hvad det vil sige at leve.