United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Og er det saa en Opførsel, naar man skal staa Fadder til et Par ægte Kropduer, sagde Agnes. De to andre fik ikke sagt et Ord. Men Katinka følte Huus' Blik paa sig, og hun blev staaende med bøjet Hoved foran ham. De blev ved at lege Trold og Enke. Hun saa' kun ham. De vekslede kun Legens Ord med halvsagte Stemme. Ingen af dem vilde have kunnet tale helt højt.
Alt var Idéer den Gang, Fædrelandet, Friheden, Forfatning, alt. Derfor tumlede man saa let med det altsammen: Idéer holdte over Virkeligheden er stumpe Vaaben, Børn kan lege med; Realiteter er farligere. Saa kom otte og fyrre, Handlingens Aar. Der var i Folket Kræfter bag Ordene; det saás, da man maatte tage sig sammen.
Saa rev hun sig løs og løb fra hende ... De andre saa' Maria Carolina og begyndte at neje og holde i Forklæderne og trække sig væk, baglænds, skubbende til hinanden, over mod Træerne. Maria Carolina stod ene, midt paa Pladsen. Hun var helt rød. -Vil I lege, sagde hun igen og gik lidt frem. Børnene svarede ikke. De klinede sig sammen, med Fingrene i Munden. Et Par blev ved at knikse.
Vil Far ikke ryge? spurgte Herredsfuldmægtigen. Jo Tak, min Dreng ... men Pibe ! Ja, nu skal jeg hente en ... Og Isidor gik op mod Huset ... Povl og Jørgen var begyndt at lege Hest. Jørgen havde faaet et Tøjr om den ene Arm og vrinskede og stampede utaalmodig, medens Povl dybt alvorlig trak af med ham for at sætte ham paa Græs.
Charlot gik rundt til Kyssen. Bagefter stod Damerne i Vinduerne og saá ham lege Tagfat i Skolegaarden. Der kom Notitser i Bladene. Et Par andre Skoler indbød Violin-Vidunderet. Hr. Theodor Franz kørte rundt med Charlot til Kritikerne. Charlot var blevet et ualmindelig søvnigt Barn. Knap var han til Sæde i Vognen, før han sov ind i sit Hjørne. Og kom de op til de fremmede Mennesker Hr.
Han saá undertiden forbitret paa mig særligt naar Malcolm hang over mig og Lady Ver sagde, at hans Humør var rædsomt. Hun var saa sød imod mig, at det næsten saá ud, som om hun gerne vilde gøre godt igen, at hun ikke vilde lade mig lege med Lord Robert. Endelig kom Fredag og den sidste Aften. Jeg sad i mit Værelse fra Te til Middag. Jeg kunde ikke længere udholde Malcolm.
Frue, dersom De vidste ..." "Jo Tak, jeg ved det saamænd storartet. Men nu maa De tillade mig at tage en Smule ordentligt Tøj paa." "Værs'god." "Jamen naa for Resten: har De set det ene, kan De jo ligesaa godt se det andet med." Hun tog Frisertrøjen af og iførte sig meget koldblodigt sit Kjoleliv. "Nu kan Truttemand gaa ud i Haven og lege," sagde hun.
Jeg havde tilfældigvis sat mig, da Lord Robert kom, og Malcolm sad ved Siden af mig. Lord Robert talte næsten ikke, han saá et Par Gange paa mig med optrukne Øjenbryn. Jeg længtes efter at sige ham, at det var, fordi jeg havde lovet Lady Ver ikke at lege med ham, at jeg ikke talte med ham som Dagen før. Gud véd, om han gættede det.
-Saa skulde de lege, gentog han til Konen. -Men der er maaske nogle af Børnene, der vil ha'e mere, svarede Fru Brandt. -Nej, sagde den ældste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afgørende det for alle. -Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, hvad de skulde lege.
Ellen løste det, slyngede det sammen under Hagen: Ja, sagde hun, hvis De griber det. Hun vendte Hesten, og mens hun jog den op med et pludselig Pidskeslag, satte hun over den snedækte Grøft. -Følg mig, raabte hun, vi vil lege Tagfat. Og begge jog ind mellem Stammerne. ... Sneen slog op under Hovene Dyrene gled over Rødderne.
Dagens Ord