Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig; han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den! Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt." Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
Hun hørte atter Sneen knirke og smaasnakke under sine Fødder. Og hun smilte. Da følte hun en tung, plump Haand, der greb haardt om hendes Arm og trak hende frem i Stuen. Og pludselig saa hun Idioten bøje sig ned over hende, og hun følte hans kolde, klamme Læber mod sine. Hun hørte Latteren omkring sig, men hun fattede den ikke, saa bare hjælpeløs ned over Rækkerne. Da fik hun Øje paa ham.
Han bøjede pludselig hastigt sit Hoved Bevægelsen var næsten sky saa langt frem, at hans Læber rørte Hendes Naades Pande: -Farvel. -Farvel, sagde Hendes Naade, der ikke havde rørt sig. Og, mens Excellencen gik, blev hun liggende ubevægelig med lukkede Øjne, midt i den mægtige Seng, hvor, i Mørket, kun Ringene glimtede paa hendes Fingre. Faderen aabnede Døren til Gangen for Hans Excellence.
-Goddag, min Ven, sagde han og rørte flygtigt Marschalindens Kind med sine Læber, som havde han set hende igaar og tyve Aars Fraværelse ikke var til for ham. -Hvor jeg havde glædet mig til at se Dig, sagde Marschalinden og følte sig pludselig forvirret eller som blev hun tom etsteds, i sit Hjerte.
Unge Mennesker er altid gamle nok til at faa Børn, men de bliver sjældent gamle nok, til deres Børn begynder at blive gamle. Moderen saá paa Grevinden og havde ført sin ene Haand ind mod sit Bryst: -Hvor det er sandt, sagde hun, og hendes Læber forblev let aabnede, da hun havde talt, ligesom hos En, der forbavses.
Hendes Læber bevægede sig til et Par sagte Ord Han rørte sig i Søvne og aabnede Læberne. Saa rev hun sig løs. Hun gik hastigt ud, ind gennem Dagligstuen, med Haanden for Lyset. Hun forskrækkedes ved Dørens Lyd, da hun aabnede den til Gangen, og hun gik ned ad Korridoren. Hun skreg ikke, da hun saa Urne, der traadte til Side for hende.
Den lille Baronesse, som ogsaa sad og saá paa sit løftede Glas, sagde: -Den er som Blod. -Som Ild og Blod, min Pige, sagde Hans Excellence og stødte sit Glas mod Gehejmeraadindens, der elskede Vin og som havde været med til alle atten Flasker, op gennem Aarene. -Ja, sagde Baronessen. Og med Glasset op til sine Læber sagde hun, halvsagte, over til sin Mand: -Du.
Men den lille Sofie sprang ude af sig selv op paa den nærmeste Stol: Jeg lukker Vinduet op, sagde hun, hendes Læber dirrede, og Stemmen var tyk af frembrydende Graad jeg lukker Vinduet op og raaber Tæve til hende! Men er Du da gal , Tøs!
»Ja saa«, sagde Præsten idet han pludselig standsede og saae paa mig med et gjennemborende Blik, saa at jeg maatte slaae mine Øine til Jorden, men jeg lagde dog Mærke til, at der spillede et lunefuldt Smil om hans Læber. »Saa det er Deres meget ærede Mening?
-Det er kun Selskabet jeg mener, sagde hun, nogle af dem, der holder ham fast i daarligt Kompagni.... -For selv er han i Virkeligheden er han, sagde hun, og hendes Stemme blev igen bevæget, saa hun næppe kunde tale, ikke andet end et Barn, kun et Barn, sagde hun og holdt Hæklenaalen mod sine Læber, der sitrede rebelsk.
Dagens Ord
Andre Ser