Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
En Aften, efter at det var blevet mørkt, tog saa en af Kvinderne Katiarajik ved Haanden og førte hende ud mellem Fjældene et Stykke fra Husene og efterlod hende der, for at hun kunde omkomme af Kulde eller af Sult. Stakkels lille Katiarajik! Inde i Huset kunde vi høre hende skrige, og hun raabte paa sin Moder.
"Det er en afskyelig Kulde," sagde han henkastet. Det var en ægte engelsk Begyndelse, og lovende! "Ja, det er det," sagde jeg. "Er De lige kommet?" Og saadan blev vi ved paa samme banale Maade; Hr.
Hesten var stuvet fast under ham, han holdt ganske stille og som det syntes ligegyldig. Han var blaafrossen i Ansigtet. Mikkel forskede nysgerrigt efter, om det endnu var kendt paa ham, at han havde skadet ham. Han blev liggende, til Otte Iversen fik Øje paa ham. Men Otte Iversen var forkommen af Kulde, ikke videre. Det rørte ham ikke at se Mikkel. Hans Haand var blaa af Frost.
Idet vi traadte ud paa Gaden, slog en bidende Kulde os imøde, jo det var en rigtig Julekulde. Himlen var ganske dunkelblaa, Maanen var endnu ikke gaaet ned, men stod bleg og forfrossen paa Himlen, og gul og gusten saae den ud, som En, der har været paa Svir hele Natten igjennem.
Naar Folk andre Vegne kryber sammen i osende Kakkelovnskroge, traver omkring i Snesjap og faaer Snue og Bronchitis af den klamme Kulde og Spleen og Migræne af den graatunge Vinterhimmel, der hænger lavt over deres Hoveder, saa dækker man paa denne velsignede Plet sit Frokostbord under aabne Verandaers Hang af blomstrende Roser, man ligger i Hængekøjer under Palmetræer og tager Solbad, man gaar omkring i lette Klæder og lyse Farver og aander en Luft, af hvilken hvert Drag fylder Lungerne med Sundhed og Sindet med Ungdom og godt Humør.
Og ofte sig vuggede Tankernes Strøm Mod skyggende kjølig Skjærsommer, End oftere drømte vort Hjerte sin Drøm Om Roser og yndige Blommer. Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt Og bortjog den varme Skjærsommer, Og sjældent jo kun i vor Midte vi fandt De Roser og yndige Blommer.
Udenfor dette laa kun Angst og Opløsning og Mørke og en Fortvivlelse, som ikke vidste Raad nej, nej, han maatte blive her, maatte blive paa fast Grund, han kunde ikke gaa ud i al den Elendighed, denne Nat uden Stjerner, al denne Kulde, som vilde isne ham. Saa kom han pludselig til at tænke paa Jakob, som kæmpede med Gud.... Det var svært at kæmpe, og fast maatte man staa.
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
Og hun, hun er borte, hun er her ikke mere disse Ord løde mig i Møde som et Echo fra alle Sider. Se derhenne ved Kakkelovnen havde jeg sidste Gang talt med hende; ved Siden af Døren der sad jeg, da hun kom og rakte mig sin Sløjfe, og i hin Vinduesfordybning bag de lange Gardiner havde vi siddet saa længe og talt sammen o nu var det Alt forbi Øde, Tomhed, Kulde og Død var der overalt.
Alene en Jungmand sad tilsidst altid og skreg utøjlet og hensigtsløst, han var bleven ganske vild af Kulde og Rædsel, og da engang tidligt paa Natten et fjernt Lanternelys, der kun havde vist sig for dem enkelte Øjeblikke, helt forsvandt og ingen flere saas, rejste han sig fortumlet og tavst stirrende ved Rælingen forude og styrtede sig i Søen uden en Lyd.
Dagens Ord
Andre Ser