Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Ambrosius . Kaste den bort! Ambrosius . Jeg takker Eder, naadige Frøken! Claus . Men jeg da? Siden der er saa godt Kjøb paa Blomster, at ... hm!... faaer jeg da ikke ogsaa et lidet Forsoningspant? Claus . Jeg siger tusind Tak ... Hvad er det nu for en? Jeg kjender den saa godt, men jeg kan ikke komme paa Navnet. Claus . Paa Latin! Kan han ikke sige, hvad den hedder paa Dansk. Ambrosius , Jo, Hr.
Højst kan de blande det med en Nimbus af Latterlighed, naar de i deres kuriøse Kostumer og med deres røde Baedekere turer gjennem Gaderne og stiller sig op udenfor alle Monumentstakitter og glor og lader sig binde Historier paa Ærmet af den første den bedste Spasmager, der gaar forbi, eller naar de klumper sig sammen paa deres four-in-hands og under en Cook-Førers Ægide gjør Turen Paris rundt i fireogtyve Timer og saa rejser hjem og bilder sig ind, at de kjender det Hele som deres Vestelomme.
Der ovre, hvor ingen kjender hende, hvor ingenting minder hende, er det, som om alt næsten var blevet gamle. Hun gaar omkring i Stuerne, fin og gammel, mellem sine gamle Møbler og Bønderne kalde hende for "Hendes Naade". Jo du Moder er kommet over det.... Det er jo det, som glæder os to.... -Og din Søster?
De maa være kjørt henved en halv Mil forbi Nøddebo, for saa svinger Veien af til Højre ind mod Strømbygaard, hvor Kjeldborgs boer De vilde da vel aldrig ind og besøge dem? ja nu kjender jeg ogsaa de to store Bøgetræer: de staae kun en lille Fjerdingvei fra Strømbygaard.« »Ere vi virkelig kjørte en halv Mil for langt frem?« spurgte jeg forbauset.
Peder . Jeg troer, den Karl er ikke rigtig i Hovedet, eller ogsaa tager han mig for en Anden. Ambrosius . Skam om jeg gjør! Er I kanskee ikke Peer Degn? Peder . Jo, Peder er mit Navn, og Degn er jeg ogsaa, og det skal jeg vedblive at være, til Trods for alle Lurendreiere og Øientjenere. Ambrosius . Naa ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer.
Men adskillige af dem har alligevel hjemme meer end eet Strømpeskaft fuldt af Guld og Sølv, længe før de opgiver deres halvt sælgende, halvt betlende Zigeunerexistens paa Boulevardkaféerttes Trottoirer. Alverden, der har været i Paris blot en eneste Dag, kjender Kikkertmanden.
Ambrosius . I kan spare Jer Uleiligheden, for jeg kjender Jer godt fra Kjøbenhavn. Peder . Fra Kjøbenhavn! Hvad skal det sige? Jeg har jo aldrig havt Foden i Kjøbenhavn. Ambrosius . Ei Snak, det veed jeg bedre. I er jo en gammel Academicus. Peder . Er jeg? Ambrosius . Ja vist! I deponerede jo fra Slagelse Skole sammen med Poul Iversen, ogsaa kaldet Poul Finkeljokum.
Minna reiste sig og omfavnede mig inderlig. Jo, min Elskede, det veed jeg. Men saa er der jo Intet at være i Tvivl om, for ham ikke heller. Han kjender dig jo dog godt nok til at vide, at du ikke indlader dig paa et Fornuftgiftermaal, og om mig veed han da ogsaa, at jeg hverken er Hertug eller Millionair.
Det hænder tilmed ikke sjeldent, at de med Villie kaster de ganske Smaa ud for Vind og Vove, naar de falder dem til Besvær. Hittebørnshospitalerne, som vi kjender dem fra de ældre franske Dramaer, existerer ikke længer i Paris, men Depotet har erstattet dem.
Din Fader har oftere talt om at kjøbe sig en Eiendomsgaard i Staden, hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om Vinteren. Og den Gaard ligger bekvemt, ikke langt fra Slottet og har to Leiligheder. I den ene kunde han boe, og I den anden ... Abigael . I selv? Geheimeraadinden . Nei, Barn, den er altfor stor til mig. Jeg kjender den.
Dagens Ord
Andre Ser