United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han smilede: »Har De maaske ogsaa boet dèr? det var et underligt Træf!« »Nei, boet dèr har jeg just ikke, men jeg havde dèr min jevnlige Gang jeg kom til en Familie dèr.« »Ja saa! Hm! .... i disse Smaagader kjender jo Alle hinanden, maaske har De tilfældigvis hørt Noget om de Folk, som jeg logerede hos, det var en Gymnasiallærer .« »Jagemannudbrød jeg.

Den, der sulter og fryser, har ingen Sands for Blomster og Fontæner. Det er Andet, disse Ulykkelige trænger til. Elendigheden er én Kræftskade paa den store By, som aldrig helt kan ryddes ud, det er sikkert nok. Men en omhyggelig Læge, der kjender Ondet tilbunds, kan mildne det og hindre det i at brede sig. For den tredie Republik er det en Livssag, at den lægger sig efter at lære denne Kunst.

Ja-a, det er slet ikke ilde, sagde hun, idet hun kiggede Stephensen over Skuldren, det ligner nok. Saamænd hm. Ih, nei se! Allerkjæreste! udbrød Moderen Naar blot jeg troer Hvilket? spurgte Stephensen og saae op. Nei, maaske er det feil og det er saa anmassende. Vist ikke! et frisk Øie opdager let Noget og du kjender jo Ansigtet bedre end jeg. Jeg troer, at Hagen skal være større. Virkelig!

Orientens Vegetation og Orientens Rigdom, fattet ind i en Ramme, der er den skjønneste, jeg kjender: det vidunderlige blaa Middelhav. Det Hav er Marseilles Guldmine. Men det er mer endnu. Det er et Favntag, hvorfra Byen Morgen efter Morgen vaagner straaleride af Sundhed og Glæde, mættet med Livslyst, som den kun findes i det dejlige, solgyldne Syden. Europas Paradis.

Det er i dem stadig Kunstnerne, der maa agere Maîtres de plaisir, det er dem, der maa arrangere og dekorere og spille Komedie og Gud veed hvad. Hvorledes de med alt det faaer Tid til at være saa flittige, som de i Virkeligheden er, det er en Hemmelighed, som kun den forstaar, der kjender til det Utrolige, der kan naaes i Paris. Flittige er de nemlig, selv de i Selskabslivet mest søgte af dem.

Det er ingen af Lidenskaber forpint og sønderreven Sjæl, der faar Luft i pludselige Improvisationer. Kjender han til Feber under Arbejdet, saa er det kun den, som selve Undfangelsen fører med sig, og dens Smerte har paa Bunden en uendelig Nydelse.

-Naa et Paradox saa kjender jeg dig igjen du gamle nej at man virkelig skulde møde dig en Gang.... Men saa sæt dig dog dér i Lænestolen, at jeg kan se paa dig: Jo, du er helt den gamle paa Skjægget nær det er blevet tykkere husker du den Gang du plejede de spirende Dun med Løgsaft -Aa ja -Og saa er Du blevet svær -Og du er stadig lige tynd og du gaar stadig med for smaa Støvler.