Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Nej ... nej, jeg maa gaa nu, hører du, ellers kan de ikke forstaa, hvor jeg er blevet af .. Vi skal derhen til Kaffe i Aften. Hun saa bønligt op paa mig. Jeg vilde allerhelst med dig! Du faar ham aldrig. Jo, hvad Tante vil, sker altid. Hvad siger din Onkel?
Hun vilde nødig være usams med Stine, for det var paa hendes Anbefaling, at hun havde faaet sin Gang her i Præstegaarden, og der faldt jo foruden Lønnen ofte en Kop Kaffe og en Bid Brød af.
"Men du kender jo ikke den Hvalp, Katherine." Jeg blev ganske bange. "Det har ikke det mindste at sige vi er næsten i Familie. Du glemmer nok, at Merrenden er min Fætter!" Heldigvis lod det til, at Lady Katherine blev paastaaelig og fornærmet. Jeg drak noget mere Kaffe. Aa, hvor det var dejligt, hvis Lord Robert kom! Hr.
Han bøjede sig ned imod hende: -Det er s'gu utroligt, sagde han sagte med en Stemme, der var lidt grødet. -Tak. Der gik ligesom en Trækning hen over Eichbaums Ansigt. Han sagde og skød Læberne frem: -Jeg vil hellere ha'e The. Ida lo: -Nej, sagde hun stadig med den samme hastige Stemme: det skal være Kaffe, for vi skal skænke af den gamle Kande.... Saa løb hun: -Nej, nej, han var ikke vred.
-Vi drak Kaffe paa Balkonen du, og saa skød vi til Skive efter Flagstangen med Underkopperne ... Du skulde ha' set Buffetjomfruen og Kellnerne hvor de »spjættede« ... Erhard spilede Fingrene ud Sprællemand for at vise, hvor Kellnerne havde »spjættet«: De var ganske blege, du, sagde han.
Ida var oppe paa sit Kammer. Hun stillede Vækkeuhret og klædte sig af. Hun havde egentlig ingen Tanker; hun bare smaanynnede hele Tiden, til hun kom i Seng. -Ja, hm, hvis Eichbaum kunde komme til Kaffe naar han kunde liste sig herop....
Men den mangler kun sjelden, og gjør den det, er den altid det første, Assistance publique leverer. Kun naar Vinteren er meget kold, forsvinder den stundom; den hugges efterhaanden itu til Pinde, som man kan varme Kaffe ved. Til Natteleje kan man tilnød tage til Takke med en Bunke Klude. Selv naar Sengen er der, maa dog en Part af Familien tidt gjøre det.
Havde hun været en Mand, havde hun sikkert følt sig ilde til Mode ved Situationen. Men nu var hun en Kvinde og befandt sig som Følge deraf lig Aal i Mose. Pastoren fik serveret sin Kaffe. Hvis Deres Naade ikke har noget imod det, vilde jeg gerne tænde mig en Pibe? spurgte han. Ja værsgod! sagde Baronessen Jeg er for længst tilrøget!
Madam Bolling bragte ham Kaffen og Kringlerne. -Aa, var det nodvendigt, Madam, sagde han mildt, paa en Dag som denne? Og han nod Kaffe og Tilbehor, siddende ved Fodenden, med et rort Blik paa den sovende Syge. -Men det er velsignet at forkynde Ordet for disse Tilhorere, sagde han og pegede ud mod Kirken. -Ja, Hr. Pastor, svarede Tine, der ikke vidste, hvad han havde sagt.
Tine og Katinka kom op om Kroen Arm i Arm de gik til Praesten sammen nu ; de sang, mens de lob hen over Sand og Buxbom. Aarene gik. Helg og Sogn og Hostens Tid Uge paa Uge, fra Sondag til Sondag. I Degnegaarden skiftedes de til at gaa i Kirke nu, Moderen og Tine; en maatte jo blive ved Huset; Pastoren skulde have sin ordentlige Kaffe efter Tjenesten.
Dagens Ord
Andre Ser