Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Mama sagde med sin allerhøfligste Stemme: -Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe? Og Sofie nød den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte Bogskab, uden at mæle et Ord.... Vi var allerede ude af Stuen.
Men da Moderens Skridt hørtes, rejste Anna sig og gik ind i Værelset ved Siden af, pludselig og uden et Ord. "Hvor er Anna?" spurgte Fru Herding, da hun fandt Hansen-Maagerup ene i Stuen. "Hun gik," svarede han, opreven og skælvende af daarlig Samvittighed. "Hun var bleven noget nervøs." "Ja, det kommer jo saadan af og til. Men det gaar vel over med Tiden." Og hun gav sig til at skænke Kaffe.
-Ja ... de kom her til Kaffe de er i Baghaven og den nye Doktor ogsaa ... Og De, som har været til Marked ... Huus fortalte om det. -Ja det var en dejlig Dag, sagde Katinka. Hun havde ondt ved at faa Ordene frem, saadan bankede hendes Hjerte. Gamle Pastor Linde kom frem i Havedøren. Han havde Lommetørklæde om Hovedet.
Skal Ole ikke ind og have sin Kaffe? Nej, jeg har ikke Stunder ... Og bort stavrede den Gamle fornærmet. Posttasken daskede vredt imod hans Hofte. Fru Line gik op til Huset og ind i Entréen. Hun lagde Aviserne og Godsejerens Breve fra sig paa Bordet foran Taarndøren og vilde gaa igen. Men saa vendte hun sig resolut og bankede paa: Nils ...? Intet Svar. Nils ... din Broder paa Kragholm er død ...
Konebaaden lægges op paa Land, fortøjes forsvarligt og forlades for et Par Maaneder. Som Regel medføres intet uden Bøsserne, Kaffe og Tobak; undertiden ogsaa et lille Tøjtelt. Naar man paa Vandringerne kommer til gode Renfelter, slaar man Lejr. Kvinder og Børn efterlades, og Mændene gennemstrejfer i flere Dage Omegnen.
"Aa, det er bare Fruens Bro'er og saa ham Kemikeren eller hvad han er for En det er En, der hedder Bøg, han kommer her saa meget i den sidste Tid. De skal nok en Tur ud paa Frederiksberg og drikke Kaffe. Mig vilde de ogsaa have haft med, men jeg er ikke ligefrem i Humør til den Slags Pjankeri." "Er der gaaet Dig noget imod?" "Nej, det kan jeg ikke sige, for det er der ikke.
Frøken Jensen kom i Visit. Katinka nikkede. -Ja, det kan jeg dog endnu, sagde hun. -Er der noget nyt? sagde hun. Hun lænede sig tilbage. Hendes Hænder var saa trætte, og det gjorde ondt i hendes Bryst at holde Armene oppe. -Jeg har ikke set Abels saa længe.... -De haaber jo nu paa Barners Ansættelse, siger Lille-Jensen. -Ja, han søger jo.... Lille-Jensen faar sin Kop Kaffe.
„Hør, Eva, du skulde fortælle os om den Gang, „du smagte paa Døden“!“ foreslog en. „Saa skal du faa Kaffe af første Kog!“ føjede en anden til.
Og snakkende gik de alle hjem ad Alléen. I Degnegaarden gik Moder og Herluf op for at drikke Kaffe om Eftermiddagen. Det var som alting skinnede i Degneboligen: Stuerne og den lille runde Degn og Tine og Madammen, og Solen, syntes man, stod altid ind i Stadsstuen over det sandstrøede Gulv. Ingen havde heller saa rask til Vaffeljernet, som Madam Bølling.
Ja, hvis man faar en Kop Kaffe. Naturligvis! smilede Pastorinden. Ja, spænd saa fra. Men husk at give Rigmor en Spand Vand, inden du fodrer hende ... Stasia, gaa ned i Køkkenet! Den døvstumme listede af Sted. Og Præstinden og Datteren vekslede et Blik.
Dagens Ord
Andre Ser