Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Hør Jørgen! Jørgen . Hr. Kammerjunker? Claus . Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen. Jørgen . Skriverkarlen? Claus . Ja vist, det er en uforskammet Personnage, som trænger sig ind allevegne og ... og ... kort sagt, han generer mig. Jørgen . Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den Eneste, han sjenerer. Men ... hvordan skulde jeg bære mig ad med at skaffe ham af Veien?
Og han tog en Flaske Opium frem af en Skrivebordsskuffe og hældte nogle Draaber af den i sin Whisky for bedre at falde i Søvn ... Men næste Formiddag præcis Klokken ti sad Herredsfuldmægtig Seemann paa sin Kontorstol og indgød sine Medborgere Agtelse. Povl og Jørgen maatte frit lege og tumle, hvor de vilde rundt i hele Haven. Kun øverst oppe, umiddelbart omkring Huset, turde de ikke komme.
Kom saa bitte Hejmdal! sagde den gamle og strøg Dyret ned over Bringen. Bare den ikke gør en Ulykke paa ham! hviskede Baronessen angst. Den kender ham! sagde Baronen. Og virkelig havde Jørgen faaet listet Tøjret paa Hingsten. Vøv det om Træet der! sagde Jens oppe fra Bukken. Og pludselig var Forvalteren og et Par Karle ogsaa kommen til Stede.
Han faaer sit Kammers for sig selv, tre Daler om Maaneden og Traktement med Folkene. Naa! hvad venter han paa? Ambrosius . Paa at høre, hvad den naadige Frøken behager at sige om min Røst. Baronen . Hvad for noget? Abigael . Han har Ret. Papa maa holde ham tilgode, at han har sunget og spillet her i Haven. Det skete paa mit Forlangende. De Forrige. Jørgen .
Og Povl bar som Tegn paa sin højere Afstamning et gammelt Katteskind paa venstre Skulder. Jørgen forstummede af Beundring midt i en Sætning. Jeg er en ung Indianerhøvding af Inkastammen! forklarede Povl og holdt sin Lanse frem foran Isidors Bryst Carl Petersen er min Vaabendrager.
Baron! svarede Jørgen med rystende Gammelmandsstemme. Ja, det ser jeg sgu nok! Gaa hen og læg det paa ham! Jovel, Hr. Baron, straks! Jørgen stod med Tøjret i Haanden og gik nu dristig hen til Hingsten, der, i samme Øjeblik Vognen standsede, var travet hen ved Siden af den nærmer Kørehoppe, som den nu prustende og stampende stod og bed kærtegnende i Manke og Hals.
Hans Excellence fulgte Hans kongelige Højhed ud. Alle begyndte paa en Gang at tale igen, og Moderen, som paa Hendes Naades Vegne havde fulgt Hans kongelige Højhed til Døren, vendte tilbage til Grevinde Schulin, der talte med de to Stiftsdamer om Jørgen, Komtessens Forlovede, og som, da hendes to Børn havde fjernet sig, sagde: -Jørgen vil jo absolut giftes nu.
Magister Søren skylder mig Tak for adskillige Indbydelser, baade til Middag og Aften, og har ogsaa lovet at gjengjælde mig. Peder. Ja men hvad skal jeg med den Hjælpedegn? Jørgen. Jeg vil siger Jer en Ting, Peer Ras, og det er, at tager I ham ikke, saa faaer I ham, og saa bliver det Sidste værre end det Første, for saa bliver det den nye Skriverdreng. Peter. Den nye Skriverdreng!
sang Gamlejørgen med Smil om Mund; han stod henne i et Hjørne og øste Punch op i Kopperne af Terrinen, som Niels Tjener i en Fart havde stillet fra sig paa Bordet. Jørgen bekymrede sig i saadanne Stunder ikke om Bagateller. Der er Ild ! skreg en ham ind i Øret. Er der Ild ? mumlede Medaljemanden rolig. Den har jæ vaaren med paa mange Gange! Og han fortsatte sindig sit delikate Hverv.
Kammerjunkeren for. Claus . Ah, du mener, at jeg.... Jørgen . Og den naadige Frue.... Claus . Vi skulde foreslaae Baronen det? Jørgen . Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt. Claus . Og saa troer du, at Skriveren.... Jørgen . Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, naar der bliver pirret lidt ved ham.
Dagens Ord
Andre Ser