United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Øjeblik og saá paa Ida. -Er det Deres Fødselsdag idag igen? spurgte han. Ida lo: -Ne-ej, hvorfor? -Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra før slog gennem den aabne Dør. -Frøken Petersen, Frøken Petersen! raabte Ida.
Saasnart Fru Thora havde fundet en ny Grund til at sørge og udgyde Taarer, havde Isidor straks søgt at paavise hende, at det ingen Grund var; og hun havde tilsyneladende ladet sig trøste. Men inderst inde havde hun følt sig irriteret over, at han altid skulde gaa af med Sejren. Og hun udtænkte subtilere og subtilere Aarsager til Bedrøvelse.
Men De er en Fremmed, derfor kan han ikke forstaae Dem.« Derpaa vendte hun sig atter til den Gamle: »Se det er to unge Herrer inde fra Kjøbenhavn, der begge skal være Præster.«
Han gav sig i Snak med en sværlemmet Provinsgrosserer, der halvsov i en Krog, træt af det meget Løberi i »Byen«. Buddene talte saa højt inde i deres Rum, saa man hørte Stemmerne ud i Stilheden: Nu var der kun to før ham.
Arkadia rettede og Moderen lo, til hun pludselig saa' paa Uret: -Ti Minutter i elve, sagde hun og jagede Arkadia ud. Faderen bankede inde paa sin Dør: -Stella, sagde han, hvad er det dog for Viser, Du la'er den Pige synge? -Kære Fritz, det véd jeg virkelig ikke; og leende sagde hun: -Er det ikke dem, de sælger paa Gaden? Hun laa et Øjeblik. Saa sagde hun: -Fra hvem er der Breve?
De stod endnu begge og holdt paa Skovlen: Jaja, sagde hun saa lad mig faa dem . Men lidt villigt; for jeg har travlt! Nu skal jeg hente dem ... De ligger inde i min Kiste i Kammeret. Men Du behøver ikke at gaa med! Han slap sit Greb i Skovlskaftet og gik hurtig hen mod Døren til sit Lukaf.
„Amarsiniôq“ er et stort Uhyre med aaben Ryg, klædt i Netsideskind; ja, han har et helt Hul i Ryggen! Og naar han ser Børn alene, røver han dem og stikker dem ned i sin hule Ryg. Vi hørte Uhyret rumstere inde i Huset, men kunde ikke se det, da det var mørkt. Saa holdt Qanguatse pludselig op med at gnide paa Stenen, og der blev igen stille i Huset.
Fra ni til ti gik han Morgentur efter først at have fodret Karusserne nede i Havedammen. Fra ti til tolv arbejdede han paa Herredskontoret inde i Byen. Fra ét til tre var han igen paa Kontoret.
Snart efter sad vi paa Dækket under Solseilet og saae Huset glide os forbi; den grønlige Dug lyste endnu inde i Skyggen af Lysthuset. Vi seilede henimod Lilienstein og dens Tvillingbroder Königstein, der nu traadte frem ligeoverfor den, med Sollys paa sin Murrand og paa de smaa Vagttaarne.
Et mildt, sørgmodigt Ansigt med store Øjne var bøjet ned over ham. Inde i Salen lød Applaus'en endnu. Han vidste ikke hvorfor, men pludselig slyngede han Armene om den unge fremmede Mands Hals og knugede sig op til ham. Den unge Mand blev ved at klappe hans Haar. -Pauvre enfant mon pauvre enfant. Det var en Kritiker ved et stort Dagblad. Han kom hver Dag og hentede Charlot ud at spadsere.
Dagens Ord