United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter en Del Forvirring fik man Plads omkring det store, aflange Stenbord inde under Lindetræerne. Damerne inderst og Herrerne staaende i en Kreds bag dem med Kaffekopperne i Hænderne og bøjende sig frem over Kvindernes Skuldre for at konversere. Grev Scheele havde faaet Plads bag Baronesse Alvilda.
Han aabnede Døren uden at tale, og hun vilde spørge da hun holdt inde ved Synet af den fremmede, der bestandig gik op og ned, stum, uden at hilse, som en fjendtlig Vagtpost: Hvem er det? hvidskede hun stakaandet. Og pludselig gættede hun, lænende sig et Øjeblik mod Væggen, før hun gik frem over Gulvet mod Bordet.
Hun gik Skovriderens Runde nu, naar han ikke var hjemme. Det var dog tryggere for ham, naar han vidste det, at hun passede paa. I Gangen sad Lieutenanten og drev endnu. Tine gik med Lygten rundt om alle Laenger. Inde var der stille allevegne. Men i Jorden gav det smaa Ryk under Kanonernes Lyd. Ved Leddet kom en Skikkelse imod hende.
Dagen igennem var han i Marken eller rundt i Ladebygningerne med Forvalteren, tilsaa Folkene og arrangerede og kommanderede for at faa alt i Stand til, at Arbejdsstyrken kunde tage fat med Præcision, naar Tidens Fylde var inde.
Ida saá op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa: -De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Børn bag en Lærers Ryg. -Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo. Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals, saa Strengene føg. Fru von Eichbaum var ovre hos Søsteren.
Tilsidst kom han til Ro, men han blev ved at snakke inde fra Sengen, ind til Tanten, der sad ved Vinduet i Stuen, bleg i Sommernatslyset. -Ja, Fa'er, sagde hun. Ja Faer. Men sov nu.... Lidt efter lidt blev han stille, og Tanten og Herluf sad tavse i den halvlyse Stue ovre fra Tivoli naaende Sangen herind. Herluf saa' hen paa Tanten.
Jomfru Villadsen holdt Hovedet opadvendt, og det begyndte at arbejde inde i hendes Bryst, bag Florene: -Det er jo altid Snittet, Deres Excellence, halvt mimrede hun: det er jo altid Snittet, der gi'er de gale Smerter ... -Ja, sagde Excellencen, der paa en Gang syntes greben af en bister Oprømthed: det gi'er Efterveer, Jomfru, efter Glæderne.
Under en saadan Pause af Sangen ombord kunde man høre Nattergalens Triller inde fra Sølvpoplerne nærmest ved Bredden. De kviddrede af fulde Lunger, men de trak dog det korteste Straa i den forunderlige Sangerstrid. Naar Stemmerne fra Skibet tog fat igjen, var de stakkels Fugle overdøvede med det Samme.
Ved en meget naturlig Tankeforbindelse kom jeg til at tænke paa Hanen, som jeg havde anbragt inde hos Corpus Juris, thi denne vilde dog vist blive ærgerlig derover, og selv Gamle var istand til at blive gnaven. Denne Tanke virkede saa beroligende paa mig, at jeg atter faldt i Søvn. Efter nogle Timers Forløb vaagnede jeg med den samme Tanke, hvormed jeg var slumret ind: Hanen.
Da de var gaaet, vendte hun tilbage til Stuen gamle Adolf sov inde i Spisestuen med »Dagbladet« i Skødet i sin Hvilestol og kaldte den gamle Pige ind for at faa lettet sit Hjerte og fortælle om »Drengen«.
Dagens Ord