Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Eders Naade seer frem i Tiden. Geheimeraadinden . Ikke saa langt, haaber jeg ... vel? Abigael . Ja, hvem kan vide? Geheimeraadinden . Hvor langt der er til Vinteren? Det er da let nok at regne, siden det er Mikkelsdag imorgen.
Saa forandrede hun pludselig Tone og fortsatte Hvis Baronessen kommer herind, haaber jeg, at du viser dig! Og dermed trak hun sig tilbage og lukkede Døren. I samme Øjeblik greb hendes Mand fra Skrivebordet en tung Flintekile, der benyttedes som Brevpresser, og slyngede den efter hende. Den ramte Væggen over Dørkarmen, slog et Hul i Tapetet og faldt buldrende ned paa Gulvet.
I samme Øjeblik kom de tre Engle styrtende ind i Stuen, og de gik pænt hen og omfavnede deres Fader. Men de syntes ikke at tilbede ham, som de tilbeder Lady Ver. "Godmorgen, Papa," sagde den ældste, og de andre to gentog det i Kor. "Vi haaber, du har sovet godt og har haft en behagelig Rejse over Søen." De var øjensynligt blevet instruerede udenfor.
»Da har det aldrig før været Skik og Brug i Nøddebo Præstegaard«, bemærkede Forpagteren. »Og jeg haaber heller aldrig, at det skal blive Skik og Brug herefter«, sagde Præsten, »men jeg har jo alt een Gang sagt Dem om Nicolai, at han kan lære Dem, hvad De hverken skal eller bør gjøre.«
Saa haaber jeg da, at du fik nogle ordentlige Strambuks, da du lukkede op igen! mente Baronessen. Det var ikke mig, der lukkede op ... Karen ... bad Frøkenen og greb hende i Armen. ... Det var ... det var Far! fuldendte Pigebarnet ubarmhjertigt. Haa, haa! lo den gamle Frue Det har været Spas for Helmuth! Det smukke, viltre Pigebarn havde taget den gamle Raadsherres Hjerte med Storm.
Ex. lidt paa at fortjene Noget, og jeg haaber snart at kunne faa en saadan Stilling, at vi kan gifte os. Jeg har en Onkel, som er Fabrikant i England, og han vil gjerne have mig derover. Til England, ih nei da! jeg havde saamænd en Søster, som var flere Aar i England. Ak ja, Alt hvad hun kunde fortælle! Det maa jo være en skrækkelig By, London! Al den Taage og Kulrøg.
"Vi véd nok, at Fru Carruthers havde nogle besynderlige Ideer," sagde Lady Katherine stift, "men jeg haaber, Evangeline, at De nu selv er fornuftig nok til at forstaa, at saadant et et Klædningsstykke slet ikke er sømmeligt." "Men hvorfor dog, kære Lady Katherine?" sagde jeg, "De véd ikke, hvor den er klædelig." "Klædelig," næsten skreg Mary Mackintosh.
En fattig Eventyrerske med grønne Øjne og rødt Haar, som han aldrig i sit Liv havde set! Jeg haaber, at han troede, at jeg af Naturen havde en meget stærk Farve, for fra det Øjeblik, da jeg begyndte at klæde mig paa, havde mine Kinder været brændende hede. Man kunde let faa den Idé, at det var af Sindsbevægelse, og det maa han aldrig faa at vide.
Men udgive de Noget, maa de gjøre det paa deres eget Ansvar; mit Raad og min Bøn er, at de hellere udgive for Lidt end for Meget, og skulde jeg komme til at give nogen falsk eller urigtig Fremstilling eller fælde nogen uretfærdig Dom om Nogen, da haaber jeg, at Sligt maa blive rettet eller udeladt.
»Ja jeg haaber, inden Dagen er omme«, tænkte jeg, men det sagde jeg naturligvis ikke høit. »Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller bruger de maaskee ikke at gaae i Kirke om Søndagen?« spurgte Præsten. »Jo det bruger jeg dog.« »Ja man kunde jo ikke vide det Folk finder paa saa mange nye Skikke derinde i Kjøbenhavn.
Dagens Ord
Andre Ser