United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Jeg kommer for at sige Farvel, sagde Vilsac. -Tager De Ferie nu midt i Vinteren? Hvor det er længe siden, man har set Dem -Nei jeg er blevet forflyttet. -Forflyttet Men De har jo slet ikke søgt. -Jo Fru Grevinde men ikke talt derom. -Men hvor skal De da hen? -Til München. Ellen lagde sig atter tilbage: Jeg troede De holdt mer af København, sagde hun. -Ja jeg har holdt meget af København.
"Naa Deres Søstre osse," Hoff boldt inde, gik lidt igen, sagde saa alvorligere: "Mon det er rigtigt?" "Hvilket?" "At lade Deres Søstre komme hos Grevinde Hatzfeldt." Hoff slog Asken af Cigaretten. William blev først bleg, saa meget rød. "Ja, for forstaar De, bedste Høg, at De men ..." Hoff saá som tilfældigt over til Høgs Side ...
-De anser mig nok ikke for værdig til at være Dronning, Sir Audburn? Og Sir Audburn havde haft Aandsnærværelse nok til at svare: -Fordi en Konges Elskede er mægtigere, Grevinde. Ved Væddeløbene paa Eremitageplænen hørte Ellen Urne til de ivrigste.
Jeg kunde heller ikke, Lydia, tænke mig noget frygteligere end at blive elsket af et Mandfolk, jeg ikke elskede. Grevinde Schulin skoggerlo, mens der steg to røde Pletter op i Hendes Naades Kinder og Moderen sagde halvsagte til Hans Excellence: -Er Du træt? Men Marschalinden raabte, mens alle talte i Munden paa hinanden, gennem Støjen op til Moderen: -Stella, har Du aldrig været skinsyg?
Hendes Naade og Grevinde Schulin talte midt i Stuen om Lejligheder, som det virkelig var svært at faa: -Men Hvide vil jo ikke flytte, sagde Hendes Naade. Samtalen stansede nu og da, og fra den anden Stue hørte man Kortenes Fald. Moderen løftede Hovedet en Smule og sagde: -Saa underlig denne Dag maa have været for Dig, Harriette. -Hvordan? sagde Marschalinden og vendte Ansigtet imod hende.
I det samme løftede en Damehaand Forhænget til Side, og Grevinde Hatzfeldt kom Frem paa Tærskelen. Tjeneren gik. Grevinden saá et Øjeblik paa William, der stod og undersøgte Gulvtæppet og krammede sin Handske. "Saa kommer De da endelig," sagde hun og rakte ham Haanden, mens hun slap Portièren. "Hvad skriver vi idag?" De kom ind i Kabinettet.
Bagtalelsen har aldrig interesseret mig, ikke en Gang den Bagtalelse, der gaar ud over mig selv. Og uden Overgang gav hun sig til at tale om en ny Roman, som lige var udkommen i Paris. Der blev i Virkeligheden talt meget om Grevinde Urne.
Sønnen havde hun ikke set; han var i Udlandet. -God Dag. Ellen strakte Haanden ud imod Legationssekretæren. Men hvor tør De egentlig komme her Hr. de Vilsac efter hvad De har sagt ... -Sagt, Fru Grevinde? -Ja sagt. Og Ulykken er, at jeg har faaet det at vide ligestrax ... det vil sige, noget om det. For jeg tror altid, at der er en Gnist af Sandhed i, hvad Folk fortæller.
Et Fløjelsslæb tungt gjennem Rækkerne, i Næserne Duft af Verveine; og Fløjdørene lukkes bag Majestæternes hilsende Ryg. Gæsterne dvæler i ærbødig Bøining. Porten slaas op og slaas i. Majordomus med sin Stav vender tilbage; Grev og Grevinde Urne kommer, hver med sin Kandelaber: de har lyst Majestæterne ned. Med et brydes Rækkerne under forvirret og hundredestemmet Støi.
Den gamle Fru Harsdorff reiser sig med nogen Møje: -Jeg har det imod det, siger hun, at snart enhver Plebeier spiller med Majestæten. Ingen sagde mere, og Gruppen opløstes, Ellen havde ikke mærket det, mens hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde Rosenkrands var blevet staaende fulgte Retningen af hendes Blik og sagde: -Ja, hun er meget smuk.
Dagens Ord