United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg besluttede at glemme Dem og jage Dem ud af mit Liv De passer slet ikke til mig, véd De nok, men saa snart jeg ser Dem, er jeg opfyldt af et eneste Ønske. Jeg maa have Dem for mig selv jeg har Lyst til at kysse Dem at røre ved Dem. Jeg vil forhindre alle andre Mænd i at se paa Dem hører De, Evangeline?" "Ja, jeg hører det," svarede jeg. "Men det har slet ingen Virkning paa mig.

Ja, hvis jeg ejede den Eftersnakker,“ sagde en anden, „vilde jeg lade den spille for mig Nat og Dag igennem, glemme alt andet og til sidst sulte ihjel.“ Allerede kort efter Middag traf man Forberedelser til Barnedaabsdansen, der skulde holdes i det fri.

Hvor skal jeg vandre hen jeg føler, at jeg gerne vil gaa bort alene bort til et Sted, hvor jeg ikke ser et menneskeligt Væsen, der er engelsk. Jeg vil gerne glemme, hvordan de ser ud jeg vil ikke se deres velformede Hoveder jeg vil, aa, jeg véd ikke, hvad jeg vil. Skal jeg gifte mig med Hr. Carruthers?

Og han kastede sig paa Gulvet, strakte Armene op mod Himlen og raabte: „Herre Jesus, endelig ser jeg den Stige, som fører til Himlen!“ Det, som nu hændte, skal jeg aldrig glemme. Sofie, som var løben til for at overvære Bekendelserne, havde sat sig paa et Par Brædder, der var lagte over en Urinbalje, saa stor som en overskaaren Tønde, fyldt til Randen med Urin.

Lys- og Skyggevexlingen paa de kløftede Bakker, der danne Baggrunden til de tre med tætliggende Bygninger besaaede Høie, Baade og Fartøier i Havnen, Skibe med Seilene los, udfoldende alle Nationers Farver, Dampskibe og Paketter søgende ud og ind Alt dette er en saadan Forening af Skjønhed, Liv og Velstand, at Total-Indtrykket staaer for Beskueren som et Syn, han aldrig vil glemme. St.

Den, der har set denne ejendommelige Straf, vil aldrig glemme den, og tilsidst blev Mandens Skrig og Bønner om Barmhjertighed saa indtrængende, at jeg gik ud i Gaarden og bad dem om at lade ham gaa. Da jeg var vendt tilbage til mit Værelse, som laa ved Siden af Nikolas, sad vi og talte sammen næsten en Times Tid, og saa gik vi til Hvile.

Gud give, at vi kunde træffes og være sammen om mange Aar, naar Tiden har taget Lidenskaben bort; Venskabet kan den ikke berøre, jeg veed, at Ingen af os vil glemme den Anden. Men du kommer vel til at leve i Udlandet, det var for megen Lykke at have dig i Nærheden som Ven. Farvel min elskede Ven Farvel! Minna. Jeg læste Brevet flere Gange igjennem.

"Ja naar det er noget, jeg kan opfylde, saa ..." "Aa, det er bare ... jeg maatte maaske hellere have gaaet op til Dem paa Biblioteket ... men jeg ved jo slet ikke ... De havde lovet mig nogle Bøger ..." "Ja men det er da ogsaa en Skam, at jeg kunde glemme ... Saa De holder saa meget af at læse?

Og denne ægte kvindelige Begejstring for en Fremtid, for denne Ungdom, som voldsomt sitrede i hendes Arme, lod hende glemme, at hun selv stod tilbage paa Bredden, medens William bestandig ene i Baaden, blomstersmykket, stævnede over Fremtidens Hav mod Morgenrøden og Lykken.

Hun var ivrig sysselsat med Themaskinen og syntes at glemme Alt over denne. Hendes Ansigt udtrykte ikke Uvillie, men heller ikke Bifald med, hvad Præsten havde sagt.