Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Man glider fra Sprængningen i Vinterpaladsets Spisesal over til Nihilismen og Fyrst Krapotkin. Grevinde Petersdorf slaar sin Vifte sammen og siger: -At Blodet i den Grad kan glemme sig. Hvor besynderligt. Tre omfangsrige Stiftsdamer nikker bifaldende, og en gammel Excellense i Divanen siger afsluttende og grødet: -Godt, at vi har en stærk Regering. Grevinde Rosenkrands bøier Konversationen.
Nei, ikke sandt! det var ogsaa det, der berørte mig saa underlig, ligesom en falsk Tone, ellers vilde det have gjort mig endnu mere ondt eller maaske vilde det ogsaa tvertimod have virket forsonende, men dette kunde jeg ikke lade være at ærgre mig over. Hans Forfængelighed er bleven stødt over, at du kunde glemme ham for en Anden, det er det Hele.
Men naar han, hvad nok ikke saa sjeldent skal hænde, rent springer Guden over og gjør den skjæggede Profet til ubetinget Numer Et, saa gaar den gode Muselmand for vidt i sin Beundring. Og saadan gjør Marseillaneren det ogsaa. At Paris er Byernes By, har han, selv naar han er stoltest af sin skjønne Stad, ikke Lov til at glemme.
Nu er jeg bleven døbt, og jeg har, lige siden jeg blev et kristent Menneske, anstrengt mig for at glemme alt det, der hørte mit Hedenskab til og saa skulde jeg give mig til at fortælle Sagn nu! Nej, dem er det virkelig lykkedes mig at glemme. Det hjælper mig aldrig til noget godt, naar jeg kommer ind paa det, jeg nu eengang har vendt Ryggen.
Men Moderen sad et Øjeblik: -Menneskene burde altid blive gamle, før de skal dø, sagde hun. -Stella, saa du taler. -Jo, det er sandt. For saa har Lidelserne altid givet dem en Slags Sjæl. Hun tav lidt: -Ungdommen har kun Blod. Det var, som var Moderen i et hemmeligt Oprør: -Jeg kan ikke glemme det Ansigt, hvor der intet var Hele Øen mødte til Begravelsen.
Saa sagde hun med Øjnene stort aabnede: -Véd I, hvad jeg aldrig kan glemme? Saa Plænerne var grønne derhjemme. De dejlige, de dejlige Plæner, sagde hun. -Og Humlehaven, sagde Moderen og aabnede næppe sine Læber, mens hun sagde det.
"Min egen lille Pige!" sagde han og begyndte igen at kysse mig, saa jeg slet ikke kunde samle mine Tanker til at gaa videre med det, jeg var ved at sige. Vi var begge to saa dumme hvis det er dumt at være vanvittig vildt lykkelig og glemme alt andet i Verden. "Jeg vil gaa lige til Tante Sophia nu, naar jeg har bragt dig tilbage til Claridges," sagde han lidt efter, da vi blev lidt roligere.
Ja, lad Alt være relativt, men #vi# Da bragtes han til Taushed endog han! af en Latter, der syntes at gjennemisne hele Selskabet, og som jeg aldrig vil glemme. Det var Minna, der lo. Hun reiste sig, holdt Lommetørklædet for Munden og brast igjen ud, idet hun vendte sig bort fra Selskabet. Hvad er der dog at le saadan ad? lød Stephensens Stemme, dybt irriteret.
A sad selv op i Sengen og saa paa, te de blev tagen.« »Akke-ja«, sukker Konen, »det var retten en strænge Tid.« Manden sidder og nikker. »Nu er der kuns den ene lille Taa tilbage«, siger han. »A er jo hel Krøvling, ja saamænd.« Han ryster sørgmodigt paa Hovedet og skynder sig i Lag med Garnet som for at glemme de triste Tanker fra Sygelejet.
Enhver maatte uvilkaarlig spørge sig selv, hvorledes er det dog kommet herind? og til mig, for hvem dette Spørgsmaal paa Forhaand var besvaret, talte det paa en anmassende Maade om Alt, hvad jeg helst vilde glemme. Han satte dog sikkert megen Pris paa hende og paa deres Forhold, siden han efter Aars Forløb sendte hende et saa gjennemarbeidet Billede.
Dagens Ord
Andre Ser