Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Jeg hørte De var i Nærheden, og Far behøvede kun et lille Forspring for at være fuldstændig reddet. Saa tog jeg hans Rolle. Jeg gættede nok, De ikke havde hans #fuldstændige# Signalement. Altsaa klædte jeg mig ud, saa jeg lignede ham og lod mig fange.« »Det skal koste dit Liv!« brølede Fyren og hamrede ude af sig selv i Bordet. Forbitret ruskede han i Drengen.
Ved Bordet talte de videre om Sagen. »Er de paa Spor efter Fyren?« spurgte den unge Landskabsmaler Gray. »Nej, ikke det fjærneste ...« »Er Historien berettet Grev Campnell?« spurgte Kameraten videre og saa interesseret paa Kromanden. »Grev Campnell hvem er det?« »Detektiven! Kender De ikke ham?« Den Gamle smilede overbærende.
Atter truede han med Revolveren og smilede ondt. »Tag jeres Frakker af! Naa! En to « Kunstnerne adlød mekanisk og trak Frakkerne af. Fyren saa paa dem, følte paa Tøjet, men syntes ikke tilfreds. »Vesten med!« brølede han. »Jamen, kæreste Herre « Lane standsede midt i Sætningen. Det hjalp ikke at modsætte sig, Vesten kom af. »Saa værs'god, maa vi saa være fri?«
Ærlig talt, Grev Campnell, jeg tror, de begge er indfødte Evropæere, som i mange Aar har boet i de forenede Stater og dér har opnaaet deres Stillinger ved de hyppige politiske Konflikter.« »Hvor bor Panama Fyren?« »I en meget beskeden Bolig i Notting-Hill. Den anden bor finere paa Westbourne-Terrace.
De saa alle et Øjeblik paa Fyren, som stod der, han var jo godt klædt, noget vaad og sølet derudefra, hans Ansigt var rødt af Regn, og Haaret tjavsede ham om Ørene. Han mønstrede Bordet med et levende Blik. Imidlertid tog Gæsterne til Krusene igen. Og Pigen blev baaret ud, ingen saa efter hende.
Den berømte Troldmand, som blev ventet med saa megen Længsel i Kazonnde, kom netop igennem Skoven paa det Sted, hvor Herkules havde sit Tilhold. At fange Fyren, berøve ham hans professionelle Udstyr og binde ham til et Træ, var en smal Sag for en Herkules, og de Indfødtes fabelagtige Lettroenhed og Overtroiskhed lod Komediens anden Del lykkes for ham over al Forventning.
Detektiven udspurgte, men Fyren var standhaftig. »Jeg maa ingenting sige,« vedblev han angst. »Siger jeg noget, gaar jeg glip af saa mange Penge, og jeg er saa fattig og har Kone og Børn. Jeg sværger Dem til, jeg har ikke gjort noget ulovligt. Ikke det fjærneste!« Detektiven betragtede ham nøje. Saa slap han ham med et pludseligt Smil. »Ja, ja; De er fri, indtil videre.
Værelset ved Siden af var Nikolas, og man kunde vædde ti mod én om, at denne sov efter Dagens Møjsommeligheder. Der hørte ikke megen Forstand til at fatte, at Fyren havde ondt i Sinde. Man kryber ikke omkring i ensomme Gange paa Hænder og Fødder, medens andre Folk sover, naar man ikke har ondt i Sinde. Hvis jeg derfor vilde redde Nikolas Liv, maatte jeg være hurtig paa Færde.
Hun havde i aarevis bildt sig ind at kende ham til Bunds, og i lange Tider havde hans Opførsel ikke givet Anledning til mindste Uro ... Men nu ! Hvad kunde det være, han gik rundt og tænkte paa, Fyren! Og pludselig slog den forvirrende Tanke ned i hende: Skulde han mon ligge og grine saadan om Natten ogsaa i Sengen ved Siden af hende!
Det Hele foregik i et Nu, men alligevel havde jeg opdaget, at Fyren havde en lodden Kosakhue paa Hovedet, og at det var en stor, langbenet Røver med en Sabel ved Siden. Min Tro, selv Etienne Gerard blev lidt betænkelig ved at være alene i Mørket med en saadan Karl. Men kun for et Øjeblik. "Mod!" tænkte jeg.
Dagens Ord
Andre Ser