Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Et Par Aar før Kancelliraaden blev forflyttet fra Skagen, var der en Vinter en forfærdelig Storm, hvor mange Skibe forliste, og Folk i Snesetal mistede Livet, og overmaade gode Sager drev ind paa Kysten. Nede i Skagens Landsogn var der kommen et Chartol med en farlig Hoben Penge i, det blev funden ved Klitkanten og rigtig nok bragt op til Strandfogden, Erik fra Bunken By.
Den kastede sig over mig og knaste mig Led for Led, men mærkeligt nok gjorde det slet ikke ondt; først da den bed mig i Hjertet, gjorde det forfærdelig ondt. Fra den Dag af følte jeg, at jeg beherskede mine Aander. Jeg fik nu mange nye Hjælpeaander, og ingen Fare kunde længere true mig, fordi jeg altid var beskyttet.
Uden at tage fjerneste Hensyn til Flyges Nærværelse gik han lige hen til Anna, glædestraalende og svingende med Haandkufferten. "Frøken Herding!" raabte han, "Frøken Herding! Nej, det var da morsomt, det var da forfærdelig morsomt!" Anna var lige bleven forsonet med Hunden. Hun havde taget en Lommekam frem, og bøjet ned over den var hun i Færd med at frisere dens Øren.
Hun havde blot med en forfærdelig Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst #Summen,# han skyldte. Summen, Summen fem tusend Mark. Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun søgte ikke en Gang. Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med. Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax.
De talte lidt og Ida stod og saá paa ham. -Ja, sagde Karl og skød Brystet frem: man er fin. -Forfærdelig, sagde hun, paa en Gang talende helt Jysk: Hun var blevet saa glad ved at se det flunkende Stykke. Men Karl sagde: -De skulde "spytte" paa den, Frøken Ida. -Ja, sagde Ida: det gjorde vi altid, vi unge Piger, hjemme i Horsens. De stod endnu og lo, da der kom en Dame ind ad Porten.
Og til sidst græd vi begge to; det var jo nydeligt, kan Du tro, men jeg kunde ikke lade være, jeg blev saa ked af det alt sammen og næsten helt bange for at være her; og jeg syntes, at jeg slet ikke var min Plads voksen, og at vi vist havde gjort fejl i at modtage den, og at det vilde ende med en forfærdelig Ulykke.
Da nu Befolkningen ikke har Noget mod Sprængbomber, tvertimod, saa faaer de Lov til at rase saa galt de vil, og det er undertiden ganske forfærdelig galt.
Jeg søgte at berolige mig selv, og midt under et Selskab naar Fader præsiderede i den høje Spisestue midt for Bordet, som under den store Krone straalede af alt Husets gamle Sølv og jeg saa' Mo'er saa sikker og saa lykkelig midt i alt det Velvære, hvori hun var voxet op blev jeg overfaldet af en forfærdelig Angst.
"Din Broder, Hertugen," sagde jeg meget sagte. "Han vil aldrig samtykke i, at du gifter dig med en Person som mig, uden Slægtninge." Han var tavs i et Sekund, saa sagde han: "Min Broder er en forfærdelig god Fyr, men hans Sind er paavirket af hans Sygdom. Du maa ikke tænke noget ondt om ham han vil holde af dig, saa snart han ser dig, ligesom alle andre." "Jeg saá ham i Gaar," sagde jeg.
Jeg skulde ikke blive til megen Nytte for min Ven, for da jeg vaagnede næste Morgen, var min gamle Svaghedstilstand vendt tilbage; min Hud var tør og spruken, og jeg havde en forfærdelig Hovedpine. Jeg kunde ikke spise nogen Frokost, og jeg kunde se, at Nikola blev mere og mere bekymret for min Tilstand.
Dagens Ord
Andre Ser