Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Mod sin Vilje kom William til at aande dybt og aabnede Munden; Luften var gennemtrængt af Violduft. "Er her Dem for parfumeret?" spurgte Grevinden. "Aa nej, her er som hos Hr. Hoff " "Hos Bernhard Hoff ja, det vil jeg tro," Fru Hatzfeldt havde talt noget hurtigt. Saa standsede hun og tilføjede ligegyldigt: "Jeg kunde tænke det. Hans Bøger er noget parfumerede ..."
Den stod som et Ur, der allerede er runden i Staa. Elsebeth nikkede til Moderen, naar hun kom. Stemmen kom saa dybt nede fra det svære Bryst: -Ja, jeg sidder her, sagde hun. -De sidder jo godt, Elsebeth, sagde Moderen. Katten rørte lidt paa sig og Moderen skottede hen efter den ti for Katten var Moderen bange: den holdt ikke af Fremmede, den vilde ha'e, Elsebeth og den skulde være ene.
Da standsede Spat-Marie pludselig sin Gang; og med de smaa vaade Øjne hævet mod Maanen sagde hun, og det kom dybt fra hendes Moderhjerte: Véd I hvad, Maren og Johanne, sagde hun Vorherre kunde for saa evig vist gerne ha' beholdt de to andre ... men Alexandra vil jeg aldrig ophøre og takke ham for i hans blaa Himmel!
De to Herrer følte sig, som naturligt var, dybt rystede over Nattens Begivenheder; og Hendes gamle Naade repræsenterede ved denne Lejlighed som altid, naar hun optraadte, Ligevægten og Overlegenheden. Og Deres ulykkelige Søn? spurgte Doktoren næsten med Taarer i Øjnene Hvordan bær' han Slaget?
»Gemytlig« kunde ikke egentlig være den træffende Betegnelse for Stemningen. Minna anslog adspredt nogle Akkorder, som om hun ikke havde megen Lyst til at spille, men dog vilde bidrage sit til at sprede Stilheden. Moderen, der var gaaet istaa, sukkede dybt det var hendes Bidrag. Jeg følte trykkende Nødvendigheden af at sige Noget, men Stephensen kom mig i Forkjøbet.
Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!" Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
Han sank sammen og med ludende Hoved gik han nogle Skridt ved Siden af hende. Da sagde han tonløst og standsede: -Og nu gaar vi hjem. Ellen rakte Haanden frem, men Holm tog den ikke. -Holm, tag dog min Haand. Han tog den mellem begge sine Hænder, som skælvede, og med et dybt Suk bøiede han sig og kyssede hendes Haand. -Lev vel hviskede han. Saa var altsaa ogsaa det forbi.
Jeg fornam, hvorledes Blodet stivnede i mig; jeg strøg mig med Haanden over Panden for ligesom at forjage alle overtroiske Tanker, men min egen Haand var ligesaa kold som en Dødningehaand. Atter hørte jeg et dybt Suk, og nu havde jeg upaatvivlelig skyndsomst taget Flugten, naar jeg ikke i det Samme havde hørt Andrea Margrethes lette, hurtige Fodtrin nærme sig.
Elsebeth saá paa den ældste Dreng hun havde saa klare Øjne, men de sad dybt : -Han vil ogsaa en Gang faa Blod nok, sagde hun: -Blod nok og Taarer nok faar man paa samme Tid. -Hvad siger hun? spurgte Drengen. Men Moderen svarede ikke. Elsebeth tav en Stund, mens Katten havde aabnet sine Øjne. -Saa er det Modersorgens Tid, men ogsaa det gaar over. -Hvad siger hun? spurgte Drengen.
En Glente kastede sig ud fra en Glug højt oppe i Taarnet og rejste væk ud i Landet. Mikkel laa ørkesløs paa Ryggen og sank dybt ned i Græsset og Ukrudtet. Han rev Stænglerne over paa en Plante, der stod ved hans Hoved, og saa, at der var gul Saft i den, han stak friske Spirer i Munden og tyggede paa, rullede Græsstraa sammen i Fingrene, og Tiden forvandtes.
Dagens Ord
Andre Ser