Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Niels hørte ikke Ordene, men han saa Mandslingens Læber bevæge sig ivrigt forarget. Og der trak næsten som et Smil op bag hans fortænkte Ansigt. Om han ikke næsten følte Medlidenhed med denne lille, dumme Mand, der stod der og skrævede og kaldte ham Tyveknægt lige op i hans aabne Øjne.
"Nu tænker jeg, at vi har nedbrudt alle dine dumme smaa Grunde til at gøre mig ulykkelig," sagde han. "Hvilke andre har du at komme frem med, hvorfor du ikke kan gifte dig med mig om fjorten Dage?" Jeg tav jeg vidste ikke, hvorledes jeg skulde sige den den vigtigste af dem alle. "Min egen Evangeline," bad han. "Hvorfor vil du gøre os begge ulykkelige sig mig det i det mindste."
"Lad ham kun komme med," sagde Rotten og slog overbærende ud med Haanden, "det gør ikke saa nøje med et Faar i Slagtetiden." Der blev let dernede, en tør, forstaaende Latter. Niels oversaa i et Nu de haanligt smilende Ansigter og den rødhaaredes brede, dumme Fjæs. Saa blev han bagfra stødt ned i Baaden, og Mændene satte fra. Inderst inde i Fjorden var Hvalerne samlede som en Flok Faar i en Fold.
Han kunde ikke klare det, der holdt ham tilbage; men han kunde ikke dræbe ham. Han vilde tale, forklare sig, men kunde ikke. "Kom ikke med Udflugter," sagde Mandslingen og hævede Haanden i Vejret. "Sagen er klar nok." Da følte Karlen, at der skød en stærk Harme op i ham, et Slags Raseri mod denne lille, dumme Mand, der intet forstod, og som stod der saa sikker i sin Uvidenhed.
Det var det, den havde gjort i dette Tilfælde. Her var Tale om et rent og skært Kapital-Foretagende, der efterhaanden vilde tage Brødet fra Tusinder af Arbejdere. Og nu vilde man give det Udseende af, at det skulde være i Arbejdernes Interesse. Men de var ikke saa dumme, at man kunde binde dem den Slags paa Ærmet. De var oplyste og selvstændige Mænd.
"Hvorfor funkler da de to Smaragder saadan, maa jeg spørge?" "De funkler af bevidst Dyd," sagde jeg uskyldigt. "De har været oppe at skændes med Hr. Carruthers. Gaa Deres Vej, Welby! Dumme Kvinde, kan De ikke se, at Sløret tager fat i min Næse?" Welby tilbeder hende. "Evangeline, hvor tør De! Jeg ser det altsammen. Jeg hørte lidt om det af Robert.
Men det er uforsvarligt«, vedblev Corpus Juris med stigende Heftighed, idet han nu lod det Uveir, hvormed han før havde raset mod sig selv, bryde løs over mit Hoved, »det er skammeligt, at Du har kunnet være saa letsindig ikke at betænke, hvilken Ulykke Du kunde have anrettet med den dumme Spøg.« »Men hvorfor kom De da herud, Frederik?« afbrød Andrea Margrethe ham med et Smil.
For Pokker, der maatte da ogsaa gives en anden Vei, de dumme Folk! Forresten, det har ingen Fare, naar De nu blot vilde gjøre, som jeg siger. Naa, lad saa det Snerperi fare! Jeg lod ved disse Ord langt mere utaalmodig og ærgerlig, end jeg i Virkeligheden var, og var mig det fuldt bevidst.
Men jeg var kommen til at foragte disse dumme, uforstandige Mennesker. Og jeg saa, at jeg aldrig kunde blive en af deres og aldrig vilde blive det. Men jeg forstod samtidig, at disse Mennesker trods alt ikke var onde, de var tankeløse og dumme, dumme. Var jeg ren, vilde jeg staa op og belære dem, som man lærer Børn.
Men de store Tanker skulde de helst lade være i Fred og ikke forfalske dem paa deres tykke og dumme Tunger. Hvis en eneste af dem havde forstaaet Hamlet, vilde han aldrig turde spille ham af Frygt for de raadne Æbler. Goethe var klogere. Han skrev sine Skuespil, saa ingen gider spille dem. -Men er der nogen, som læser dem? spurgte Grev Eck.
Dagens Ord
Andre Ser