Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Den følgende Dag, da Fru Hertz bredte Dugen paa det lille Bord i Lysthuset, og hendes Mand netop havde sat sig tilrette med sin Avis, indfandt vi os Arm i Arm og røbede saaledes allerede langveis fra vor Hemmelighed. Den kunde ikke være bleven modtagen med hjerteligere Glæde, om Minna havde været deres Datter, og jeg havde været Millionær.
Solen faldt ind over Dugen og over hendes Haar, naar hun bøjede sig, mens hun begyndte at tale om Jylland. Om Aarhus, hvor jo "Grev Knuth havde boet".... Hun havde været der i Forfjor, to Dage med Franck og Olivia, i Ferien ... Aa, hvor var der smukt i Riis Skov. Mens Ida selv begyndte at drikke, blev hun ved at tale om Aarhusturen og om Francks og om Strandpromenaden.
Og han stirrede ind i Emen, der nu var tættere, og hvor de røde Ansigter strøg frem og tilbage. Og han saa hen over Dugen, hvor Lysene nu skinnede med store Ringe i Emen. Hvordan var det nu, hvordan var det nu? Jo, det var Ungdommen. Den stakkels, stakkels Ungdom. Den blev snydt, trukket rundt ved Næsen. Den stakkels, stakkels Ungdom. Glimmer. Gøgl. Nej, Alderdommen. Den nøjedes med lidt.
Asta holdt Glasset op med Øjnene paa Herluf de straalende Øjne og han hævede ogsaa sit Glas, og de drak, med Blikket paa hinanden, mens hele Bordet summede af al den glade Forelskelse i Nakskov. -Slyngel, sagde han til sig selv, mens han drak og blev blussende rød, idet han satte Glasset ned paa Dugen.
Og det var ikke alene det, at de var mærkelige, men hun fandt dem ogsaa haarde og ... og ..... Vil De lægge Dugen paa, lille Jansen! Frøkenen tog Dugen, som Baronessen rakte hende, og bredte den ud paa Bordet i Spisestuen. Og idet hun samtidig kiggede ind gennem Dagligstuen og ud af Vinduet til Haven, sagde hun: Hvor mon dog Karen bliver af?
Nu stod Provsten op; bred og stor vuggede han et Ojeblik sit Caesarhoved frem over Bordet: Ja, brod han ud og lagde sin Haand myndigt ned paa Dugen, de Ord, vi har laest, spejler Nationens Haab . Det er vor Fortrostning og vort Haab og han rettede sig rank, saa det hvide Bryst stod frem som et Pantser at Dannevirkedagen, den vil vaekke vort gamle Land.
Og en Røst lød til ham: "Stå op, Peter, slagt og spis!" Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent." Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!" Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.
Saa kunde der ingen Ting komme paa Bordet om Aftenen undtagen Smør og Ost i den gamle Krystalosteklokke. -Men Smørret maa være godt, sagde hun. Og hun udmalede, hvor Dugen skulde være hvid og hvordan Børnene alle skulde komme hver fra sit Arbejde og drikke The om Bordet, hvor hun sad, graa og stille og gammel, og var fattig. Thi Fattigdom var for hende en Slags drømmende Sorgløshed.
Hun taenkte ikke mer paa at afdaekke det lille Bord og ikke paa at tage Dugen af, der skinnede ved Siden af hendes Seng hun saa det ikke mer: hendes Liv hang kun i magtlos at vente. Det slog et Par Dask paa Doren. Det var Tinka, der kom bralrende ind. -Min Pige, sagde hun, jeg vilde dog se, om Huset stod endnu jeg kommer fra Per Eriks'. Tine nikkede kun, hun kunde ikke have talt.
Ida svarede ikke, men puttede Brevet til sig, mens Karl sagde: -Jeg forstaar s'gu ikke, hvad Du gør for at lokke alle de Penge fra ham. -Jeg lyver, sagde Ida og slog pludselig Ansigtet ned mod Dugen; og i samme Aandedrag som for at sige, at det skulde han ikke tage sig nær saá hun op og sagde: -Det har jeg jo altid gjort.
Dagens Ord
Andre Ser