Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
-Og Ellen lo De ved endnu stadig ikke, hvad jeg skal forestille? -Nei det vil blive en Overraskelse ... -Gode Gud, sagde Grevinden, hvor det var Skade, hvis nu den Fod ... Hun er deilig, Fyrste, siger jeg Dem, deilig. Der kørte en Droske forbi i Alléen, og Ellen lod den standse. Hun vilde hellere køre ... Saa vilde hun ligge med Omslag paa lige til iaften, og saa gik det nok over.
Og Hænderne, hun rakte ham, var blevet skælvende og kolde. -Er Du bange, Pus? -Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at være angst og kold. Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa. Karl var utidig. -Du behøver kun at følge mig til en Droske, sagde Ida. Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vognen, bøjede hun Hovedet ned og kyssede hans Haand, der laa paa Vogndøren.
Lokomotivet fløjtede, og Toget dampede ud fra Stationen. Jeg hilste endnu en Gang med Haanden, og siden det Øjeblik har jeg hverken hørt eller set noget til Dr. Nikola, den mærkeligste Mand, jeg nogensinde er kommet i Berøring med. Da den sidste Vogn var ude af Syne, gik jeg ind i Stationsgaarden for at faa mig en Droske, men da jeg havde vinket ad en, smuttede en Mand forbi mig og tog den.
Sporvogne var der nu ingen af mere, og hun løb over Torvet ned ad Bredgade, trykket helt ind mod Husene, i sin Kaabe. -Véd du, hvad jeg tænkte? sagde hun til Erhard. Han følger nok efter, tænkte jeg, sagde hun siden. Han var gaaet hen til hende og havde tilbudt hende en Droske og var ogsaa steget ind.
Han var egentlig ganske ligeglad, han var vant til Grevindens Luner og havde opgivet at tage hende noget ilde op. Lidt borte fra Runddelen saa han Hoff komme kørende i Alléen. Forfatteren sad alene i en nedslaaet Droske, krøben sammen i Hjørnet, meget bleg og indfalden saá han ud, og trods det gode Vejr havde han Pelsværket helt op om Ørene.
Det var en Herre, der raabte fra en Droske over den halve Gade: Ses i Ugen, raabte han, til en bedre Frokost ... Han svingede med Hatten fra Drosken, der rullede videre. -Hvem er det? sagde Lange. -Den unge Adolf, sagde Berg Søn af Adolf med »Husholdningsbøgerne«... -Hm, sagde Lange i sin misfornøjede Tone: En støjende Herre. De gik videre.
Der kom en Skikkelse til Syne i det Fjerne vi fo'r fra hinanden. "Aa," gispede jeg, "vi du maa virkelig være anderledes." Han lænede sig tilbage og lo. "Du søde Barn! Naa, saa kom, vi vil køre en Tur i en Droske vi kan vælge en uden Lys indeni. Albert Gate er lige i Nærheden, kom!" Og han rejste sig og tog mig under Armen, han bød mig ikke sin, som i Bøgerne, og trak mig med sig ned ad Vejen.
Han var begyndt at blive utaalmodig, han stampede i Flisen for at holde Varmen og gjorde stadig Promenaden længere Han var helt oppe ved Hjørnet denne Gang, da han vendte. Der kørte en Droske forbi, og han nikkede ind til en Dame, saa saá han William. William Høg gik bøjet, med Skuldrene sammensunkne, Hovedet ludende forover. Nu løftede han Hovedet og drog Vejret.
Nu prøver vi, om De siger Sandhed!« Kapitel II. En Times Tid efter kørte Grev Campnell i Droske af Sted til Majendies Hjem. Tjeneren Neave lukkede op. »Er Herren hjemme?« »Herren er gaaet i Seng.« »I Seng! Paa denne Tid af Dagen ?« Detektiven fandt ganske rigtigt Majendie liggende i sin Seng med Tæpperne op om Ørene og tudbrølende.
Saa ringede jeg, og fik det sendt med et Bud i en Droske, som skulde vente paa Svar. Gud véd, om jeg nogensinde i mit Liv skal komme til at gennemgaa saadanne femogtyve Minutter som dem, der gik, før Tjeneren bragte mig et Brev til Svar. Selv om Dagbogen ikke kan lukkes, maa jeg sætte det ind i den. " Vavasour House, St. James , 28. November. Frøken Travers!
Dagens Ord
Andre Ser