Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. oktober 2025
Dette Menneske havde Talent, det kunde han se, Evnen, just det, han havde manglet ... Og han begyndte igen at spørge sig selv, hvad dette var, og igen stod han uden Svar. Denne havde det, han selv havde ikke haft det. Punktum. Mere var der ikke at sige. Og han undrede sig over, at han ikke misundte den lykkelige, at det ikke brændte ham, at han ikke led.
Man kommer i Land fra en Baad, der kaster sin Trosse om en afbrukken Marmorkolos; højere oppe ser man nogle gule, forvittrede og af Solen brændte Taarne og Arkader, det er Levningerne af Constantins Palads!
Men Hovedstaden var falden, Staten var opløst, den ene Provins kunde ikke holde sammen paa Riget, der allerede laa i Ruiner. Og saa druknede da ogsaa efterhaanden det gamle Galliens Kultur under Barbarstrømmen fra Øst. Dets Byer brændte, dets Kunstskatte forsvandt, man rev dets Marmormonumenter om for at bygge Borge og Fæstninger af dem.
"Stakkels Lord Robert," sagde jeg, men jeg følte, at mine Kinder brændte. "Ja, er det ikke kedeligt for ham? Saa han kan naturligvis ikke gifte sig, før hans Broder er død; der findes næsten ikke et eneste passende Parti for ham i England." "Det er nu alligevel ikke saa sørgeligt," sagde jeg, "den meget behagelige Rolle som 'de gifte Damers Kælebarn' staar ham altid aaben, ikke sandt?" og jeg lo.
-Det er snart brændt ned, sagde Katinka og slukkede. Lysene begyndte at brænde ned et efter et, og Træet blev mørkt. De sad, helt vaagne igen, og saa' paa det slukkede Træ kun et Par Lys brændte svagt endnu. De blev begge grebet af den samme stille Sørgmodighed ved at se paa de sidste smaa Lys, det var, som de kun fremhævede det mørke, døde Træ. Frøken Jensen begyndte at tale.
Jeg maa sætte mig hen i en Krog ganske stille for mig selv og læse det. ... Du har givet mig din Sjæls Inderste at vogte paa ... Er det Synd, det jeg gør? Jeg elsker dig. Du hviskede Ordene frem, der var Jubel i din Stemme. Nøgen laa du med lukkede Øjne, dine Kinder brændte, din Mund stod halvt aaben, og saa uroligt trak du Vejret. Jeg stod bøjet over dig.
"Vær saa god at hente en Droske," sagde jeg og stod som en Statue, medens en af Tjenerne maatte løbe ud i St. James' Street efter én. Saa kørte vi bort, og jeg følte, at mine Tænder klaprede, medens mine Kinder brændte. Hvilken Ende paa min Plan og mine Drømme om et muligt Held! Men hvilket Afskum af et Menneske! Hvilken grusom, smaalig, elendig Skabning.
Alt det Liv og Lyst og Herlighed, der for et Øjeblik siden havde fyldt mit Bryst og næsten truet med at sprænge det ved sin overvættes Fylde, var forsvundet i et Nu som ved et Trylleslag af en ond Aand. Jeg traadte ind i den store Sal, der nu stod øde og tom: Stolene stode i Uorden hist og her, Lysene brændte døsig i Lysekronen, et tykt Lag Støv laa over Alt.
Idet jeg kom hen til ham, stødte han netop sit Glas mod Andrea Margrethes, hans Kinder blussede, og der brændte Ild i hans Øie. »Frederik«, sagde jeg til ham, »min Borddame ønskede gjerne, at jeg skulde forestille Dig for hende.« Corpus Juris saae paa mig som En, der vaagner op af en Drøm. »Aa det kan jo vente til siden«, sagde han. »Hvad er det for et Svar at give til en ung Dame?
Og tilsidst maatte de sælge Thorsholm ... Ellen Løste sit Haar, som tyngede hendes Nakke, og hendes Kinder brændte. Men hun hørte op at græde. At sælge Thorsholm. Hun vidste, det maatte komme, men hun kunde ikke tænke det; det forstenede hendes Graad ...
Dagens Ord
Andre Ser